EU’s fiskeripolitiks formål er at sikre, at fiskebestandene udnyttes på et bæredygtigt niveau. Den skal desuden bidrage til sunde økosystemer i havene ved at minimere fiskeriets negative påvirkning af økosystemerne mest muligt.
Fiskeripolitikken skal også bidrage til at sikre forbrugerne fiskeprodukter af god kvalitet, skabe en økonomisk sund industri og medvirke til at opretholde kystsamfund.
Endvidere skal EU’s fælles fiskeripolitik sikre de europæiske fiskerflåder lige adgang til EU's farvande og fiskepladser.
EU er den syvende største producent af fiskeri- og akvakulturprodukter i verden.
Der fastsættes årligt kvoter for, hvor meget fiskerne må fange det næste år af de forskellige fiskearter. En stor del af bestandene er i farvande, som EU deler med andre lande, bl.a. Storbritannien og Norge. For disse bestande forhandler EU-Kommissionen på EU’s vegne om kvoternes størrelse med de pågældende lande. For bestande, som kun er i EU-farvande, fastsættes kvoterne i en forhandling mellem medlemsstaterne.
EU’s fælles fiskeripolitik er blevet reformeret flere gange, senest i 2013, hvor et væsentligt element var indførelsen af en landingsforpligtelse. Det betyder, at alle fiskearter, der er kvoter for, og som fanges af erhvervsfiskere, skal bringes i land. Hensigten er at opnå en bedre udnyttelse af havets fiskeressourcer og at undgå uhensigtsmæssigt spild.