Klimamærke

Minister Jacob Jensen fik overrakt arbejdsgruppens anbefalinger den 27. april 2023.
Minister Jacob Jensen fik overrakt arbejdsgruppens anbefalinger den 27. april 2023.

Fødevareministeren har modtaget anbefalinger til det kommende klimamærke på fødevarer

Danmark skal som et af de første lande i verden have et statskontrolleret klimamærke. Mærket skal hjælpe forbrugerne med at træffe mere klimabevidste valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en mere klimavenlig retning. 

Til at udvikle klimamærket blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af Fødevarestyrelsen samt repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer.

Klimamærkets arbejdsgruppe har afsluttet deres arbejde, og den 27. april 2023 overrakte de deres anbefalinger til det kommende klimamærke til fødevareministeren.

Klik her for at læse arbejdsgruppens anbefalingerne om udvikling af et klimamærke til fødevarer på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Jacob Jensen, minister for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, siger:

Der er et udbredt ønske blandt forbrugerne om at spise mere klimabevidst, men det kan være vanskeligt helt at afkode de forskellige produkters klimaaftryk, når man køber ind. Derfor har vi tidligere besluttet, som et af de første lande i verden, at indføre et statskontrolleret klimamærke, der skal hjælpe forbrugerne med nemmere at træffe klimabevidste valg i indkøbssituationen. Jeg vil gerne takke arbejdsgruppen for den store indsats med at udarbejde denne rapport med anbefalinger til et klimamærke. Jeg ved, at der er lagt et stort stykke arbejde i at få diskuteret og undersøgt alle relevante spørgsmål, så vi har det bedst mulige grundlag for at gå videre med at realisere klimamærket. Nu vil jeg glæde mig til at dykke ned i anbefalingerne, så vi kan tage det sidste og afgørende skridt i retningen mod at få klimamærket ud i vores dagligvarebutikker og forhåbentlig inspirere andre lande til at kigge i vores retning.

Per Preisler Christiansen, direktør for Innovation og Vækst i Fødevarestyrelsen, siger:

Med skalamodellen får forbrugerne et enkelt og brugbart redskab, når de skal handle ind til middagsbordet, og samtidig er der skabt forudsætninger for, at producenter kan reducere klimabelastningen i fødevareproduktionen. I arbejdsgruppen foreslår vi, at der etableres en offentlig database for klimaaftryk for fødevarer, som fremover skal være omdrejningspunkt for klimamærket. Vigtigst af alt, så er der opbakning til skalamodellen fra det samlede danske fødevarelandskab og fra forbrugerne.

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet TÆNK, siger:

Vi ved, at forbrugerne gerne vil handle mere klimavenligt, men at de samtidig synes, det er svært. Vi ved også, at forbrugerne helst vil have en skalamodel, så de nemt kan sammenligne klimaaftrykket på tværs af alle fødevaregrupper. Derfor er vi meget tilfredse med anbefalingen fra arbejdsgruppen, som netop foreslår et skalabaseret klimamærke – det er et vigtigt skridt på vejen mod at mere klima-afbalanceret fødevareforbrug.

Per Thau, koncerndirektør i Coop, siger:

I Coop har vi har vi en stærk ambition om at reducere klimaaftrykket og derfor har vi bl.a. gennemført test af et klimamærke i KlimaKvickly i Århus. Resultatet viser, at kunderne efterspørger et klimamærke og føler sig hjulpet af det. Derfor støtter vi helhjertet ambitionen om at udvikle et nationalt dansk klimamærke til fødevarer og er glade for at kunne overrække fødevareminister Jacob Jensen arbejdsgruppens anbefalinger.

Jannick Nytoft, adm. Direktør i De Samvirkende Købmænd, siger:

DSK er stor tilhænger af et nyt klimamærke i en forventning om, at et fælles, offentligt klimamærke vil gøre det nemmere for forbrugerne at træffe klimavenlige valg. Men det vil også motivere producenterne herunder dagligvarehandlen til i højere grad at arbejde hen imod en mere bæredygtig fremtid og reducere vores samlede CO2-aftryk. Arbejdsgruppen har lagt et stort arbejde i den anbefaling, der nu ligger klar, og vi ser frem til at se det endelige resultat og til at få det implementeret i forhold til forbrugerne.

Martin Hasgard Olesen, kommerciel direktør i Netto og Salling Groups repræsentant i arbejdsgruppen, siger:

I Salling Group har vi en klar ambition på klimaets vegne. Og udover alt det, vi selv kan gøre for at nedbringe CO2e-udledningen i drift af butikker og produktion af de varer, vi sælger, så vil vi gerne hjælpe danskerne til at kunne handle så klimavenligt i hverdagen som muligt. Det er derfor vigtigt for os, at arbejdsgruppens anbefalinger bliver omsat til konkret handling, hurtigst muligt – altså et klimamærke, der giver danskerne reel mulighed for at handle for klimaet.

Leif Nielsen, branchedirektør for Fødevarer i Dansk Industri, siger:

Det er meget glædeligt, at vi er nået til enighed om hvilke metoder og datagrundlag, der skal lægge til grund for klimamærket. En hjørnesten i en kommende klimamærkning – og i klimakommunikation i det hele taget – er gode data. Det er en hjælp for virksomhederne, at der bliver offentlige data, lavet på et validt, solidt og transparent grundlag, og som er tilgængelige for alle. Det skaber tillid mellem forbrugerne og producenter.

Fakta om udviklingen af klimamærket:

  • I april 2022 blev det besluttet at Danmark skal have et statskontrolleret klimamærke. Klimamærket skal hjælpe forbrugerne med at træffe grønne valg, når de handler. Samtidig skal det skubbe fødevareproduktionen i en grønnere retning. Klimamærket vil også bidrage til, at Danmark bedst muligt realiserer FN’s verdensmål – særligt mål 12 om at sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer.
  • Arbejdsgruppen har i det seneste år deltaget i et udviklingsarbejde og fået mulighed for at komme med input til det nye danske klimamærke. På den baggrund har arbejdsgruppen formuleret en række anbefalinger til hvordan klimamærket kan indrettes.
  • Til at udvikle et statskontrolleret klimamærke har man nedsat en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen er blevet faciliteret af direktør for innovation og vækst i Fødevarestyrelen Per Preisler Christiansen og består af repræsentanter fra detailbranchen, fødevarebranchen og forbrugerorganisationer.
  • Et statskontrolleret klimamærke skal sikre, at der er ét fælles klimamærke, som forbrugerne kan have tillid til, og som detailhandlen og fødevarebranchen bredt set vil anvende.

Fakta om klima og fødevarer:

  • Danskerne udleder i gennemsnit, hvad der svarer til ca. 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen. (Energistyrelsen).
  • En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
  • Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer via det, vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
  • Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).

Følg arbejdet

Her kan du få overblik over afholdte møder og øvrige aktiviteter i Klimamærkets arbejdsgruppe, samt læse mere om de emner, der er blevet drøftet på møderne.

Klik her for at læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.