Rødgrød i de tidlige kogebøger
Rødgrødens oprindelse kan spores tilbage til 1600-tallets danske køkkener, hvor den blev tilberedt med en base af rødvin, i stedet for de bær vi kender i dag. Denne tidlige version af rødgrød var en del af et eksklusivt køkken og blev lavet med rismel, sukker, kardemomme, kanel, sukat, mandler og citron. Den var en luksusret, der ofte blev serveret for landets elite ved festlige lejligheder. De dyrebare ingredienser og rødvinens tilstedeværelse indikerer, at rødgrød dengang var noget ganske særligt.
Fra rødvin til bær: En populær forvandling
I takt med at støbejernskomfurer blev almindelige i de danske hjem, og roesukker blev mere tilgængeligt fra midten af 1800-tallet, gennemgik rødgrød en markant forvandling. Rødvinen blev erstattet af friske røde bær, og kirsebær blev den dominerende ingrediens. Den ændrede opskrift gjorde rødgrød mere tilgængelig for almindelige danskere og satte dermed skub i dens popularitet. Rødgrød med bær blev hurtigt en favorit ved landbosamfundets fester, hvor den ofte blev serveret i store stegefade og anrettet med fløde.
Rødgrød som festret og hverdagslækkerbisken
Selvom rødgrød med fløde oprindeligt blev betragtet som en fin servering ved landbosamfundets store gilder og bryllupsfester, er den i dag blevet en uundgåelig del af den danske sommertradition. Grøden er kendt for sin simple, men alligevel raffinerede karakter, og den serveres gerne med kold fløde eller mælk, der supplerer den frugtige sødme. Rødgrødens vedvarende popularitet understreger dens alsidighed og dens evne til at bringe glæde til både fest og hverdag.