Fugleinfluenza og det veterinære beredskab

Tania Rubin, dyrlæge i Fødevarestyrelsen – om at arbejde for bedre dyrevelfærd og sikre dansk eksport under udbrud af fugleinfluenza.

Tiden er afgørende, når der er mistanke om et udbrud af fugleinfluenza. Et udbrud kan nemlig stoppe al dansk eksport af æg, fjerkræ og fjerkræprodukter til markeder uden for EU.

Når jeg har beredskabsvagten, møder jeg altid ind på kontoret i Herning sammen med en kollega. Her tjekker vi alle de laboratoriesvar, der kommer ind på smitsomme husdyrsygdomme, og tager imod opkald vedrørende mistanker eller bekymringer om smitsomme husdyrsygdomme. Er der mistanke om fugleinfluenza, går en række processer i gang. Men allerførst kontakter vi ejeren af besætningen for straks at stoppe alt salg.

Fødevarestyrelsen skal møde op inden for fem timer. Derfor tager jeg eller min kollega straks afsted, mens den anden bliver tilbage på kontoret og får styr på alt det formelle. Alle vores samarbejdspartnere både i og uden for styrelsen skal kontaktes, herunder Landbrug & Fødevarer, forbrændingsanlægget DAKA, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut og politiet, som skal hjælpe med at fragte prøverne til laboratoriet i en rivende fart. Beredskabsstyrelsen får også besked. De skal stå klar med folk og materiel og hjælpe med aflivningsindsatsen, hvis prøverne viser sig at være positive.

I besætningen er det min opgave at udtage prøver, vurdere dyrene og undersøge smitteveje. Prøvesvarene kommer retur inden for et døgn. Er de positive, erklærer veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen udbrud. I mellemtiden har vi brugt tiden konstruktivt til planlægning, for vi skal være i gang med at aflive inden for 36 timer. Det er en stor opgave med mange samarbejdspartnere, og hvor vi benytter forskellige metoder afhængig af dyr og produktionsform.

Vi er altid flere dyrlæger til stede for at overvåge hele processen. Vi tjekker, at alt foregår dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt og undersøger fx for livstegn ad flere omgange, inden de døde dyr transporteres til forbrændingsanlæggene. Herefter går hele desinfektionsmøllen i gang. Der skal ”lægges låg” på virus og besætninger i nærheden undersøges for en sikkerhedsskyld.

Både det mentale og det fysiske pres, der følger med en så omfattende indsats, fylder en del. Lige fra stilheden i en stald med meget syge dyr, medfølelsen for besætningsejerens svære situation og rækken af små og store opgaver, der skal løses lige nu og her. Det gør, at vi i det veterinære beredskab har et stærkt kollegialt bånd og stoler på hinanden. Det er vigtigt med tillid og respekt i en så presset situation.

Selvom vi har travlt, kan vejen til succes blandt kollegerne og de mange samarbejdspartenere være kort. Dagens mand i skysovs kan meget vel være den, der får startet generatoren, så der kan koges vand til kaffe på en kold dag i marts lige op til en stor indsats.  

Faktaboks

  • Tredjelande kan beslutte at stoppe al import af fjerkræ- og fjerkræprodukter fra Danmark i adskillige måneder. Handel med EU-landene kan fortsætte som hidtil, hvis det kan sikres, at fjerkræ- og fjerkræprodukter kan påvises fri for sygdom og virus.
  • Danmark har været hårdt ramt af fugleinfluenza. Siden november 2020 har vi haft 15 udbrud i både hobbyhold og erhvervsbesætninger – og af den yderst smitsomme og ”højpatogene” version, hvor dyrene bliver meget syge med en dødelighed op til 90 % (til forskel fra tidligere år, hvor der kun har været få udbrud og med den ”lavpatogene” version, der kun gør fuglene lidt (eller slet ikke) syge.
  • Det er Veterinærdirektøren i Fødevarestyrelsen, der erklærer udbrud. Aflivning skal være påbegyndt inden for 36 timer.
  • Der skal være 100 % styr på sikkerheden. Fugleinfluenza kan som en ”zoonose” smitte til mennesker. Virus skal heller ikke slæbes rundt. Alle iklæder sig virustætte dragter, beskyttelsesbriller, støvler og særlige handsker og filtermasker. Prøver og andet materiel pakkes forsvarligt ind og desinficeres.
  • Alle, der har eller får kontakt med syge dyr, tilbydes forebyggende medicin mod influenza af embedslægen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Vilde fugle, især trækkende vandfugle, udgør en særlig risiko for at bringe smitte til tamfugle.