Som en del af regeringens Aftale om Grøn Omstilling af Dansk Landbrug præsenterer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri en ny rapport udarbejdet af den tværministerielle taskforce for vertikalt landbrug. Rapporten giver et omfattende indblik i mulighederne og udfordringerne ved vertikalt landbrug i Danmark.
Vertikalt landbrug har potentiale til at forbedre arealeffektiviteten, reducere miljøbelastningen og øge dyrkningssikkerheden. Samtidig er der udfordringer såsom højt energiforbrug og begrænset afgrødeudvalg. Rapporten er baseret på vidensynteser fra førende forskningsinstitutioner samt input fra danske og internationale aktører.
Læs mere i rapporten Perspektiver for vertikalt landbrug og få indblik i fremtidens bæredygtige fødevareproduktion