Den 14. december 2022 præsenterede den nye regering deres politiske grundlag "Ansvar for Danmark"

Uddragene nedenfor omhandler, hvad der står skrevet om ressortområderne i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

Ambitiøs klimahandling

Regeringen vil træffe de fornødne beslutninger, der bringer Danmark helt i mål med reduktionsmålet for 2025 og 2030. 70 pct.-målsætningen skal bl.a. nås ved at realisere land- og skovbrugssektorens reduktionsmål svarende til det aftalte i landbrugsaftalen fra 2021.

Danmark skal være et grønt foregangsland, der sætter og indfrier ambitiøse klimamål og klimaindsatser og på den måde inspirerer andre lande til at følge med. Det er koblingen af handling på den grønne omstilling og fortsat økonomisk vækst, som vil få andre lande til at kigge til Danmark. Vi skal vise verden, at det er muligt at balancere høje klimaambitioner, konkurrencedygtigt erhvervsliv og social sammenhængskraft.

På trods af den markante indsats for at modvirke klimaforandringerne er det samtidig ansvarligt at sikre Danmark bedre mod oversvømmelser og ekstremt vejr, som vi desværre allerede må forvente. Regeringen vil derfor udarbejde en national klimatilpasningsplan, som understøtter, at de nødvendige indsatser iværksættes rettidigt, samt sikre at indsatsen organiseres bedst muligt.

Vision for fremtidens danske fødevareproduktion

Danmark er et af de mest intensivt dyrkede lande i verden. Vi producerer fødevarer nok til at brødføde mere end dobbelt så mange mennesker, end vi selv er. Det er godt for verden, og det er med til at skabe eksportindtægter og arbejdspladser.

Vi skal producere fødevareprodukter af høj kvalitet og på en innovativ, bæredygtig og mere klimavenlig måde. Dansk landbrug står allerede stærkt, når det gælder grøn innovation. Det er regeringens ambition, at man fortsat skal udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion.

I de kommende år står landbruget og fødevaresektoren over for en ambitiøs omstilling på mange områder. Udledningerne skal nedbringes markant, vi skal beskytte drikkevandet bedre, have mere natur og skov samt styrke økologi og den plantebaserede produktion. Regeringen noterer sig, at erhvervet selv har høje ambitioner for den grønne omstilling.

Regeringen vil fremlægge et forslag til klimaafgift på landbruget, når Ekspertgruppen for en Grøn skattereform har fremlagt deres konklusioner. Klimaafgiften skal sikre implementering af udviklingssporet og opfyldelse af det bindende reduktionsmål for land- og skovbrugssektoren på 55-65 pct. i 2030 i forhold til 1990. Regeringen vil bede ekspertudvalget fremlægge forskellige scenarier for at nå dette mål på linje med de anbefalinger udvalget fremlagde i forbindelse med CO2e-afgiften på industri, herunder hensyntagen til at modvirke udflytning af produktion, inddrage internationale erfaringer og muligheden for at lægge CO2e-afgift på slutforbruget som et muligt virkemiddel.

Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set. Implementeringen sker dermed i tråd med det, som et bredt flertal i Folketinget stod bag med klimaloven fra 2020: ”Indfrielsen af Danmarks klimamål skal ske så omkostningseffektivt som muligt under hensyntagen til både den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles.”

Reduktionerne skal realiseres med fokus på at gå fra udvikling til implementering af de udviklingsspor, som er sat i gang med landbrugsaftalen. Her blev der peget på et samlet potentiale for reduktioner på 5 mio. ton CO2e i 2030 fra brun bioraffinering, håndtering af gylle og gødning, fodertilsætningsstoffer, fordobling af det økologiske areal og yderligere udtagning af lavbundsjord. Dette potentiale er på toppen af de allerede aftalte reduktioner på ca. 1,9 mio. ton CO2e, hvor virkemidlerne allerede er besluttet med aftalen fra 2021. Regeringen vil have fokus på at få disse virkemidler implementeret hurtigst muligt.

Derfor skal der investeres i den grønne omstilling, fødevareproduktionen og dets konkurrenceforhold. Dansk fødevareproduktion skal være et eksempel til efterlevelse for andre landes omstilling af landbruget, og derfor skal det sikres, at produktionen ikke bare flyttes ud af landet. Derfor skal provenuet fra afgiften direkte føres tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes. Og regeringen ønsker derudover at bruge en del af Grøn Fond på yderligere investeringer i teknologi i landbrugets grønne omstilling.

Hvis vi skal lykkes med at omstille og udvikle dansk landbrug, kræver det, at vi ser alle indsatserne og udfordringerne i en sammenhæng.

Regeringen vil derfor nedsætte et partnerskab med landbrug, fødevaresektor, naturorganisationer, forbrugerorganisationer og kommuner, som skal komme med oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug.

Partnerskabet skal komme med sine anbefalinger ultimo 2023 med henblik på, at der i første halvår 2024 kan laves en samlet visionsplan for dansk landbrug. En samlet visionsplan skal ligeledes adressere de samlede mål for arealanvendelsen i Danmark til landbrug, natur, udbygning af vedvarende energi mv.

Udover behovet for at aftale nye initiativer for fødevareerhvervet vil regeringen have et stort fokus på implementeringen af landbrugsaftalen. Herunder udtag af lavbundsjorde, som går for langsomt.

Havplan og udvikling af det danske fiskerierhverv

Regeringen vil fremlægge en ny opdateret havplan, med en ambition om 10 pct. strengt beskyttet og 20 pct. beskyttet hav. Havplanen vil være økosystembaseret, basere sig på havstrategien og bl.a. indeholde en nærmere definition af de 20 pct. beskyttet hav, hvor regeringen forudsætter, at der er sameksistens mellem havvind, fiskeri og de nødvendige hensyn til natur og biodiversitet.

Det danske fiskerierhverv er udfordret, og der er brug for en fornyet dialog og udarbejdelse af en samlet vision for et bæredygtigt fiskeri i Danmark, både i forhold til miljø, økonomi og mulighederne for at fastholde og udvikle arbejdspladser i landdistrikterne. Derfor forlænges den åbne kystfiskerordning i 2023, så den kan blive indtænkt i Fiskerikommissionens arbejde. For rettidigt at kunne foretage de relevante ændringer, fremrykkes deadline for kommissionen til den 1. oktober 2023 som basis for yderligere diskussion om erhvervet, der også skal omfatte udfordringerne ved et eventuelt trawlforbud i Bælthavet.

Natur og biodiversitet

Regeringen vil indføre en samlet lov om natur og biodiversitet med mål og virkemidler for et grønnere Danmark. Målet er at bidrage til EU's biodiversitetsstrategi for 2030, som har som mål, at 30 pct. af EU's areal til lands og til havs skal være beskyttet natur, hvoraf 10 pct. skal være strengt beskyttet natur. Målsætningerne skal udarbejdes under hensyntagen til den samlede arealanvendelse i Danmark, herunder sameksistens med landbrug og udbygning med vedvarende energi. Målsætningerne skal endvidere tænkes sammen med en ny havplan.

De politiske indsatser skal hvile på et fagligt grundlag, hvor der i udgangspunktet inddrages vurderinger fra mere end én faglig kilde. Indsatserne skal prioriteres, så der skabes mest miljø- og natureffekt for de afsatte ressourcer.

Vandmiljøet

Danmark skal leve op til vandrammedirektivet, som det er aftalt i aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug.

Hurtigere erstatning til minkavlerne

Minkavlerne og deres familier har en helt rimelig og berettiget forventning om at kunne komme videre med deres liv, og vi har som samfund behov for, at der med afslutningen af erstatningssagerne sættes et ordentligt og værdigt punktum. Regeringen vil i starten af 2023 præsentere en model, der giver minkavlerne deres erstatninger og acontoudbetalinger hurtigere.

Dyrevelfærd

De 15 besluttede naturnationalparker skal gennemføres, idet lokale kommunalbestyrelser/byråd involveres i parkernes gennemførsel og fremtidige drift. Dispensationsmuligheden fra dyrevelfærdsloven skal evalueres, så dyrevelfærden sikres i naturnationalparkerne.

Landbrug - skat, vækst og bolig

Provenuet fra en kommende CO2e-afgift på landbruget føres tilbage krone for krone til erhvervene.

Regeringen vil (...) sanere erhvervsstøtten for 2 mia. kr. Heraf anvendes ½ mia. kr. til at nedsætte bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra 15 pct. til 10 pct., og ½ mia. kr. anvendes til at skabe en ny model for værdiansættelse. Endvidere anvendes 1 mia. kr. bl.a. til et F&U-fradrag."

Regeringen vil (...) gøre det lettere at opdele huse, gøre nedlagte landbrugsejendomme beboelige for flere familier og undersøge muligheden for at lempe reglerne for salg og nedrivning af tomme private og almene boliger.

Fødevarer - vækst og samarbejde med Grønland

Regeringen vil (...) understøtte og udvikle danske styrkepositioner som f.eks. life science, søfart og forædlede fødevarer – samtidig med, at vi fremmer opbygningen af nye, som f.eks. miljø- eller velfærdsteknologi. På ryggen af et fundament af gode, generelle rammevilkår skal det ske målrettet gennem brug af vækstplaner. Der udarbejdes en samlet globaliseringsstrategi for dansk erhvervsliv i erkendelse af eksporterhvervenes centrale rolle for det danske samfund.

Regeringen vil (...) udarbejde en redegørelse om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde statens opgaver i Grønland kan administreres fra Grønland, f.eks. på fødevareområdet og andre relevante områder.