I en tid med store udfordringer med fødevareforsyning og klimaforandringer er brugen af nye genomteknikker (NGT) i planteforædling en kæmpe gevinst for Europas forsyningssikkerhed. Med aftalen, der netop nu er blevet indgået mellem Rådet, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet, bliver det langt nemmere at anvende disse nye teknologier.
Teknologierne kan blandt andet bruges til at udvikle afgrøder, som kan tåle ekstremt vejr, kræver færre pesticider og mindsker kvælstofudvaskning. Teknologierne er et vigtigt redskab for forædlere og landmænd til at sikre en både bæredygtig og modstandsdygtig landbrugs- og fødevaresektor.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V):
Jeg er enormt stolt af, at vi under det danske formandskab har landet en aftale om brugen af nye genomteknikker i planteforædling. Det har helt konkret betydning for os alle, og det er et vigtigt redskab, der bidrager til at løse landbrugets udfordringer. Med den nye teknologi får planteforædlere muligheden for at skabe stærkere afgrøder, der f.eks. kræver færre pesticider eller bedre tåler klimaforandringerne. På den måde sikrer vi en mere modstandsdygtig og stabil fødevareforsyning i Europa. Med nye genomteknikker kan vi skabe løsninger langt hurtigere end med traditionelle metoder og sørge for, at Danmark og EU står forrest, når det gælder fødevareforsyning, global konkurrenceevne og grøn omstilling.
Helt konkret betyder aftalen, at der indføres ny regulering for såkaldte NGT-planter og -planteprodukter (kategori 1). Da disse planter også kunne være opstået naturligt eller være frembragt ved traditionel forædling, undtages disse NGT-planter og -planteprodukter fra GMO-lovgivningen og håndteres efter nye og mere lempelige regler i forslaget. NGT-planter og -planteprodukter (kategori 2), som ikke kan opstå naturligt eller frembringes ved traditionel forædling, vil fortsat være omfattet af den gældende GMO-lovgivning, men med justerede krav.
Læs aftalen her.