Udtagning af klimabelastende landbrugsjorder. Massiv investering i afgørende teknologier som pyrolyse, fodertilsætningsstoffer og bioraffinering af græs. Mere fokus på plantebaseret produktion og økologi.
Regeringen har høje, grønne ambitioner for landbruget, og de ovenstående tiltag skal bidrage til, at Danmark går forrest i den grønne omstilling på landbrugsområdet. Både nu og i fremtiden. Med regeringens forhandlingsoplæg vises vejen til, hvordan landbruget i 2030 kan nå en reduktion på 7,1 mio. tons CO2.
Det sker ved at gøre brug af de løsninger, vi kender, hvor regeringen forventer at hente 1,6 mio tons CO2; eksempelvis udtagning af lavbundsjorder og hyppigere udslusning af gylle. Derudover findes 0,5 mio. tons via allerede eksisterende indsatser. Regeringen lægger desuden op til en fokuseret satsning på en række nye teknologier som for eksempel pyrolyse og bioraffinering af græs, som vurderes at have et samlet teknisk potentiale på ca. 5 mio. tons CO2:
For få år siden var pyrolyse og bioraffinering uvirkelige løsninger på landbrugets grønne omstilling. Nu er løsningerne tættere på end nogensinde. Med vores forhandlingsoplæg viser vi vejen til, hvordan Danmark kan gå forrest. Sådan en plan kalder på bred opbakning og et nationalt kompromis. Der er meget på spil. For erhvervet, for lokalsamfundene og for klimaet. Det skal vi have for øje i de kommende forhandlinger. Der er brug for, at vi står sammen, og at partierne går konstruktivt ind i den kommende tid, siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, siger fødevareminister Rasmus Prehn.
Danmark har et stærkt og levedygtigt landbrugserhverv, der yder et stort bidrag til det danske samfund med arbejdspladser og eksport. Det skal vi både værne om og udvikle, så fremtidens landmand har de bedste muligheder for at drive landbrug - eksempelvis gennem grønne og bæredygtige produktionsformer. Med udspillet i dag tager vi første skridt mod et bedre og grønnere landbrug, siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Vi står ikke bare i en klimakrise, men også i en naturkrise. Fugle, insekter og vilde blomster er i tilbagegang. Derfor skal det være nemmere for den enkelte landmand at lade dårlig landbrugsjord blive til god natur. Vi skal også sænke udledningen af næringsstoffer. For meget kvælstof presser livet i havet. Med vores udspil lægger vi op til at tage et markant ryk og samtidig udvikle en ny reguleringsmodel, så sammentænkningen mellem miljø og klima bliver stærkere. Til gavn for vandmiljøet og de kommende generationer, siger miljøminister Lea Wermelin.
Danmark er et landbrugsland. Fødevarebranchen skaber tusindvis af jobs og gode eksportindtægter til Danmark. Det er godt og sådan skal det også være i fremtiden. Men vi er også udfordret. Den store produktion udleder mange drivhusgasser og det skal der gøres noget ved. Landbrugssektoren skal lige som de andre produktionssektorer i Danmark være førende i verden. Når der produceres koteletter, mælk og kartofler i Danmark skal det gøres på en måde, der er grønnere og mere effektiv end de fleste andre steder i verdensiger minister for klima, energi og forsyning, Dan Jørgensen.
Regeringen vil blandt andet:
- Vise vejen til et samlet reduktionspotentiale på 7,1 mio. tons CO2e-reduktioner i landbrugs- og skovbrugssektoren i 2030 (1,6 mio. tons fra kendte løsninger, 0,5 mio. tons fra allerede besluttede tiltag og 5 mio. tons via nye udviklingsspor).
- Udtage og sikre vådgøring eller braklægning af mindst 88.500 hektar lavbundsjorder og randarealer inden 2030. Inklusiv tidligere aftaler.
- Afsætte over 700 mio. kr. til grøn forskning og udvikling på landbrugsområdet.
- Forhøje arealstøtten for økologiske arealer som led i ambitionen om at fordoble det økologiske areal.
- Udnytte EU’s landbrugsstøtte aktivt i den grønne omstilling.
- Nedbringe kvælstofudledningen fra landbruget med 10.400 tons i 2027.
- Hjælpe unge, nye landbrugere og mulige generationsskifter på vej.
- Genbesøge den grønne omstilling af landbruget i 2023/24 for at sikre, at vi er på rette kurs.
Læs faktaark om de store linjer i regeringens landbrugsoplæg HER.