600 mio. kroner skal over tre år forvandle marker til natur med klimaeffekt

04-09-2020

Regeringen er sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet klar med første del af planen for at forvandle dyrket kulstofrig lavbundsjord til klimavenlig natur. Planen er et vigtigt skridt mod målet om at nedbringe udledningen af klimagasser med 70 procent.

Regeringen er nu sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet klar med en plan for at omlægge kulstofrig lavbundsjord med landbrugsdrift og lave det om til klimagavnlig natur. Fra i år og til 2022 er der afsat lige godt 600 mio. kroner til formålet.

Drænede såkaldte kulstofrige lavbundsjorde bidrager med en stor udledning af CO2 til atmosfæren. Ved at stoppe landbrugsdriften og gøre dem våde igen, kan man nedbringe CO2-udledning markant.

Mogens Jensen siger:

Det er til gavn for landbruget, fordi de bliver kompenseret for at udtage marker, der i dag udleder klimagasser, og de kan eventuelt få ny jord i bytte. Det er til gavn for naturen, fordi vi får mere af den. Men først og fremmest er det til gavn for klimaet, fordi vi forvandler nogle særligt klimabelastende marker, og laver dem om til natur, som er klimavenlig, ved at holde på CO2. Udtagning af lavbundsjorde har været efterlyst af erhvervet selv, og jeg forventer på den baggrund, at der vil blive stor søgning til ordningen. Dansk landbrug skal være grønnere og mere klimavenligt, og det her er et meget vigtigt skridt i den retning.

Det er ifølge ministeren vigtigt, at der findes en enkel, fleksibel og frivillig løsning, når der skal udtages lavbundsjord, og der er derfor tale om en flersporet indsats, hvor man kan finde den rigtige vej til udtagning alt efter landmændenes præferencer. Der vil løbende blive set på muligheder for forenklinger i ordningerne, så de bliver attraktive for lodsejere.

Spor 1: Der afsættes 255,5 mio. kroner til Miljøstyrelsen til en ny national tilskudsordning som vil give mulighed for engangskompensation til lodsejere, der går med i projekterne og stopper med at dyrke marker, der ligger på lavbundsjorder. Ordningen kan søges af kommuner, lodsejere og fonde.

Spor 2: Der afsættes 329 mio. kroner til Naturstyrelsen der umiddelbart kan gå i gang med at lave projekter overalt i landet, hvor der er lavbundsjorder, der er egnet til udtagning.

Endelig afsættes 17,3 mio. kroner til opbygning af mere viden om effekten af udtagning af lavbundsjorder for at sikre en løbende forbedret viden om hvilke jorder, der bedst og hurtigst kan udtages.

De 600 mio. kroner er en del af en samlet bevilling på to mia. kroner, som på finansloven sidste år blev afsat til at udtage lavbundsjord i perioden 2020-2029. Hvordan resten af pengene skal bruges, skal aftales inden 2023. Meningen er at inddrage erfaringer fra første fase for at sikre en så effektiv indsats som muligt. Samlet set vil der bliver udtaget omkring 15.000 hektar lavbundsjord, hvilket svarer til et område på størrelse med Samsø. Det vil reducere udledningen af skadelige klimagasser med 0,27 millioner tons årligt.

Udtagning af lavbundsjord er en vigtig del af regeringens ambition om at sænke udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030.

Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet glæder sig over aftalen og til, at klimabelastende marker bliver til klimagavnlig natur.

Zenia Stampe (Radikale):

Det er en bunden opgave at reducere landbrugets CO2-udledning, og udtagning af lavbundsjord er noget, som vi skal prioritere. Dansk landbrug skal være kendt for at producere gode, grønne og sunde fødevarer, og nu rykker vi et vigtigt skridt i den retning, fordi vi udtager de mindst produktive jorde til gavn for klimaet.

Rasmus Nordqvist (SF):

Nu begynder vi for alvor at handle på klimadagsordenen. Dette er et fint første skridt i at få håndteret en reduktion af landbrugets udledning af klimagasser, som samtidig vil spille positivt ind på en række andre vigtige dagsordener, men vi skal videre. Det passer også fint sammen med landbrugets og Danmarks Naturfredningsforenings forslag om at udtage landbrugsarealer af drift.

Søren Egge Rasmussen (Enhedslisten):

Vi har lagt vægt på, at udtagning af landbrugsarealer også skal kunne tilgodese mange andre vigtige hensyn, f.eks. biodiversitet og klimatilpasning. Og det vil den her indsats kunne – det er meget vigtig, vi tænker i synergier og samarbejder med kommuner og fonde om de bedste løsninger.

Torsten Gejl (Alternativet):

Vi vil udtage lavbundsjorde, som er blandt de mest omkostningseffektive tiltag til at reducere udledningen af drivhusgasser fra landbruget. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu er klar med første trin i planen for, hvordan det skal foregå. Det er en stor gevinst for klimaet, når vi udskifter klimabelastende jord med natur.

Anders Kronborg (Socialdemokratiet):

Landbruget er en vigtig del af det danske samfund både nu og i en grønnere fremtid. Det er utrolig positivt, at vi har et erhverv, som ved, at de skal blive mere klimavenlige, og jeg ser frem til et fortsat godt samarbejde med landbruget om udtagning af disse lavbundsjorde.

Udover de i alt to mia. kroner, der sidste år blev afsat på finansloven, er der også årligt afsat 65 mio. kroner til udtagning af lavbundsjord gennem EU's Landdistriktsprogram.

Fakta

171.000 hektar er kulstofrige lavbundsjorder (landbrug). Reduktionen vil være 0,27 mio. t CO2 ækvivalenter i 2030 og forventes at omfatte ca. 15.000 hektar. Indsatsen er over 10 år. Udkast til bekendtgørelse om indsatsen forventes sendt i høring i næste uge.

Pressekontakt

Pressevagten
E-mail: presse@fvm.dk
Tlf: +45 20 18 40 52 
(kan ikke modtage SMS)

Jakob Kronborg
Presse- og kommunikationschef
E-mail: jakro@fvm.dk