Presseinvitation: Fødevareministeren løfter sløret for ny klimakampagne med klimaministeren

07-08-2020

D. 10. august lyder startskuddet til en kampagne, der skal inspirere danskerne til at lave klimavenlig mad til hverdag. Lanceringen sker på et kollegium i København, hvor de studerende vil lave klimavenlig mad med og til ministrene bag initiativet.

Nu kan interesserede danskere i endnu højere grad være med til at løse en af tidens helt store udfordringer - klimakrisen. 

Mandag d. 10. august løfter fødevareminister Mogens Jensen og klimaminister Dan Jørgensen sløret for et nyt initiativ, der skal inspirere til at lave klimavenlig mad i de danske hjem. 

Cirka tre tons af danskernes årlige CO2-udslip kommer fra fødevarer. Det er godt otte kilo om dagen, og ifølge  DTU kan det reduceres med 20-30 procent, hvis der serveres mere klimavenlige alternativer fra gryderne derhjemme.

Kampagnen indeholder konkrete madlavningstips og vil køre i tre uger fra lanceringsdagen. Flere fra detailbranchen er hoppet ombord, og danskerne kan således også møde kampagnen, når de eksempelvis handler ind. 

Lanceringen foregår på et kollegium, hvor en række beboere vil lave mad med og til ministrene. 

Tid og sted:
Mandag den 10. august kl. 10.00 - 11.15
Mødestedet er på Studentergården, Tagensvej 15, 2200 Nørrebro.

Pressen er velkommen.

Pressekontakt

Pressevagten
E-mail: presse@fvm.dk
Tlf: +45 20 18 40 52 
(kan ikke modtage SMS)

Jakob Kronborg
Presse- og kommunikationschef
E-mail: jakro@fvm.dk