Allerede siden slutningen af 1980’erne har Danmark udført en omfattende og effektiv indsats for at lave miljømæssige forbedringer af tilstanden i grundvandet og overfladevand, særligt hvad angår reduktion af belastning med næringsstoffer, herunder nitratforurening. 

Vandmiljøplan I (1987)

I 1987 blev den første handlingsplan om vandmiljø vedtaget. Den er senere blevet efterfulgt af andre handlingsplaner, der har skullet sikre, at der ydes en tilstrækkelig indsats for at nedbringe tab af kvælstof og fosfor til vandmiljøet.  

Vandmiljøplan II (1998)

For at opfylde forpligtelserne i henhold til nitratdirektivet fra 1991, blev Handlingsplan II 1999-2003 vedtaget i 1998. I 2003 viste en endelig evaluering af de landbrugsmæssige foranstaltninger i Vandmiljøplan I, Handlingsplan for et bæredygtigt landbrug og Vandmiljøplan II, at den årlige nitratudvaskning fra rodzonen under landbrugsarealer var reduceret med 48 %, hvilket opfyldte det mål for reduktion, der blev sat i 1987.

Vandmiljøplan III (2004)

I 2004 blev Vandmiljøplan III vedtaget med det formål at reducere nitratudvaskningen frem mod 2015 med yderligere 13 % i forhold til niveauet i 2003. Foranstaltningerne for at reducere tabet af kvælstof omfattede bl.a. yderligere genopretning af vådområder, frivillige 10-meters randzoner og skærpede krav til dyrkning af efterafgrøder.

Aftale om Grøn Vækst (2009)

I 2008 blev der foretaget en midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III, herunder en genberegning af nitratudvaskningen for 2003, ved hjælp af opdaterede modelleringssystemer for kvælstofudvaskning. Det viste sig, at der ikke var nogen væsentlig reduktion i den modelberegnede nitratudvaskning fra 2003 til 2007, og at det var usandsynligt, at målsætningen i Vandmiljøplan III kunne indfries fuldstændigt i 2015.

Som en konsekvens blev Vandmiljøplan III erstattet af Aftale om Grøn Vækst i juni 2009. Med denne aftale blev reduktionsmålet sat efter et nyt koncept. Hvor de tidligere handlingsplaner havde mål for reduktionen af kvælstofudvaskningen fra rodzonen, var målet med Aftale om Grøn Vækst at reducere den årlige kvælstofudledning til kystvande. Der blev besluttet et mål om en reduktion på 19.000 ton kvælstof fra 2010-2015. Der blev implementeret foranstaltninger for at sikre, at der i kystvande kunne opnås en årlig reduktion af kvælstofbelastningen, svarende til 9000 ton kvælstof i 2015. Yderligere foranstaltninger, der skulle sikre reduktion af de tilbageværende 10.000 ton kvælstof, blev udskudt.

Aftalen indeholdt ligeledes et mål om at reducere det årlige tab af fosfor fra landbruget til vandmiljøet med 210 ton fra 2010-2015.

Det første særskilte ”Nitrathandlingsprogram”

Implementeringen af nitratdirektivet i dansk lovgivning, hvis samlede beskrivelse senest er blevet opdateret i 2017, er en del af grundlaget for reguleringen af landbruget i forhold til kvælstofreducerende tiltag. Yderligere indsatser med henblik på at reducere kvælstofbelastningen af kystvande yderligere kan findes i vandplanerne, der implementerer EU’s vandrammedirektiv fra 2000.

Vandplanerne I for 2009-2015 (2014)

De første vandplaner for 2009-2015 til opfyldelse af målsætningerne i vandrammedirektivet blev vedtaget i 2014. Det årlige reduktionsmål for kvælstofbelastning af kystvande var fastsat til at være 6.600 ton kvælstof samlet set. Målsætningen er dog siden blevet ændret - dels på grund af en beslutning om ikke at etablere flere obligatoriske efterafgrøder, og dels på grund af annullering af lov om obligatoriske randzoner.

Vandplanerne II for 2015-2021 (2016)

Den anden udgave af vandområdeplanerne for 2015-2021 blev færdiggjort i juni 2016. Planerne skal resultere i reetablering af vådområder, udtagning af organiske jorde, skovplantning og introduktion af målrettet regulering. Det skal samlet give en årlig reduktion af kvælstofbelastningen af kystvande med 6.900 ton kvælstof i perioden i 2021.