Dobbelt så mange er hoppet på mountainbiken under Corona-krisen

Brede dæk, store trærødder og stejle nedkørsler. Det er 20 år siden, at det første mountainbikespor åbnede i et statsligt naturområde. Det var i Hareskoven nord for København, der den dag i dag stadig er et af landets mest benyttede spor.

Automatiske tællere på det 25 km lange mountainbikespor i Hareskoven viser, at trafikken steg med 49 procent fra 2019 til 2020 fra januar til august.

Særligt i foråret 2020 var der gang i aktiviteten på mountainbikesporerne i Hareskoven. I april måned registrerede tællerne hele 16.004 mountainbikeryttere sammenlignet med eksempelvis 6834 i samme måned i 2014, som var første år med tællerne.

-  Sidste år tilbragte vi ekstraordinært meget tid ude i naturen – også på to hjul – og tallene understreger, at naturen har givet os et frirum til at mødes. Det er vi mange, der har brug for under Corona-krisen. Jeg håber, at danskerne vil fortsætte med de mange skønne oplevelser, de statslige naturområder byder på, siger miljøminister Lea Wermelin.

Hensyn til naturen i fokus
Det er Naturstyrelsens erfaring, at de afmærkede spor målrettet mountainbikeryttere både er mere sikre, mindsker konflikter med andre brugere af naturen og mindsker gener i forhold til naturen, fordi mountainbikecyklingen i betydeligt omfang bliver koncentreret til de afmærkede spor.

Udviklingen af tilbud til mountainbikeryttere i statens skove og andre naturområder sker primært gennem brugerdrevne partnerskaber i form af ekstern finansiering eller frivillighed. De enkelte mountainbikespor placeres, så der tages de nødvendige hensyn til eksisterende naturværdier, og placeringen fastlægges i tæt dialog med mountainbikeryttere og frivillige med særlige naturinteresser. Netop frivillige spiller en stor rolle for udviklingen af sporene lokalt.

- De mange eksisterende mountainbikespor i statens skove ville aldrig være blevet til noget uden den kæmpe hjælp, som lokale foreninger og ildsjæle bidrager med i både idéfasen, og når sporene skal bygges og vedligeholdes. De spiller en stor rolle for danskernes mulighed for at komme ud og opleve vores fælles natur, og det er en klar prioritet for regeringen, at flere danskere kommer ud i naturen, lærer den at kende og mærker dens værdi. Det gør også, at vi passer bedre på naturen, siger Lea Wermelin.

I dag er der i alt mere end 700 km afmærkede mountainbikespor fordelt på mere end 60 spor i statens naturområder over hele landet. Fælles for dem alle er, at sporene er tydeligt skiltet, så mountainbikeryttere nemt kan finde hen til de områder af skoven, der er forbeholdt dem. 

Frivillige sporbyggere er netop blevet færdige med at renovere det oprindelige spor i Hareskoven. Også i Bjerge Skov ved Horsens er frivillige i gang med at udvide det eksisterende spor og skabe bedre faciliteter for mountainbikeryttere.

Find et kort over alle mountainbikespor i statens naturområder – inklusiv ”De ti Spir”, der er Naturstyrelsens eget bud på Danmarks bedste spor: 

Fakta: Tællertal for Hareskovens mountainbikespor
Sporet bruges primært mellem kl. 16-18 på hverdage og i weekenden primært om formiddagen og ved frokosttid. Samme mountainbikerytter kan godt passere tælleren flere gange.

Antal mountainbikere år for år

 OBS: Grundet periodevise udfald på tællerne er ovenstående beregninger skabt af både faktiske tal og skøn (interpolation).

Sammenligning: Første år med tællere vs. 2020 (på månedsbasis)
 

Fakta: Mountainbikespor i statens skove og naturområder

• Det første mountainbikespor i statens naturområder blev etableret i 2000 i Hareskoven.
• I dag er der i alt mindst 700 km mountainbikespor fordelt på mere end 60 afmærkede spor på statens skove og naturområder.
• I 2016 viste tal fra Idrættens Analyse Institut, at omkring 330.000 danskere cykler på mountainbike. 
• Fælles for mountainbikespor i statens naturområder er: 

• at sporene er tydeligt skiltet, så mountainbikeryttere nemt kan finde hen til de disse områder af skoven 
• at sporene skal være bygget af naturmaterialer, være slidstærke og det skal altid sikres, at naturbeskyttelsen ikke sættes over styr. 
• at brugerdrevne partnerskaber er drivkraften i sporenes eksistens
• at sporene skal være sikre og have synlig skiltning efter sværhedsgrad som det kendes fra skiløjper – grøn-blå-rød-sort-orange.

Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen, Miljøministeriet, tlf.: +45 24 77 11 30, e-mail: miblb@mfvm.dk 

Kontorchef Mads Jensen, Naturstyrelsen, tlf. 41281406, e-mail: maj@nst.dk