Inden du indsender oplysninger, er det vigtigt, at du læser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris retningslinjer på området. Her kan du bl.a. finde oplysninger om, hvad der er omfattet af whistleblowerordningen, hvordan dine oplysninger bliver håndteret, og hvilke rettigheder du har som whistleblower. 


Whistleblowerordningens formål
Whistleblowerordningen på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område har overordnet til formål:

  • at øge mulighederne for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om kritisable forhold på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område uden at frygte for negative konsekvenser,
  • at beskytte personer, som indgiver oplysninger til whistleblowerordningen, og
  • at opdage fejl og forsømmelser og derved højne niveauet i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris opgavevaretagelse.

Whistleblowerordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation om fejl og utilfredsstillende forhold, og erstatter ikke dialogen mellem medarbejder og nærmeste leder, personale-/HR-afdelingen eller tillidsrepræsentanten.

Hvem kan sende indberetninger?
Whistleblowerordningen kan anvendes af personer, der arbejder for en myndighed under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det omfatter arbejdstagere i bred forstand, herunder overenskomstansatte, deltids- og fuldtidsansatte og tjenestemænd, frivillige samt lønnede og ulønnede praktikanter.

Ordningen kan også anvendes af personer, der tidligere har arbejdet for en af myndighederne, og som indberetter om oplysninger, som vedkommende er kommet i besiddelse af i den periode, personen arbejdede for myndigheden. Endvidere kan ordningerne anvendes af personer, som endnu ikke er begyndt at arbejde hos en omfattet myndighed, men som indberetter om oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre førkontraktretlige forhandlinger.

Desuden kan ordningerne anvendes af samarbejdspartnere, som myndighederne under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har et mere kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med, herunder private virksomheder (f.eks. leverandører og underleverandører). Andre, f.eks. borgere, der har en sag hos den pågældende myndighed, vil ikke være omfattet.

Hvilke oplysninger er omfattet af ordningen?
Whistleblowerordningen behandler kun oplysninger om alvorlige forhold, som er af betydning for myndighedernes varetagelse af deres opgaver. Der foretages i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering af, om der er tale om sådanne alvorlige forhold. Det vil dog i almindelighed omfatte oplysninger om:

  • strafbare forhold, f.eks. overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, tyveri, svig, underslæb, bedrageri, bestikkelse mv.
  • overtrædelser af lovgivningen, f.eks. forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven el. lign.
  • overtrædelser af forvaltningsretlige principper, f.eks. undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet el. lign.
  • grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, f.eks. om tjenesterejser, gaver og regnskabsaflæggelse mv.
  • grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, f.eks. grov chikane, herunder af seksuel karakter.
  • bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Der forudsættes viden om eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold.

Nogle oplysninger er ikke omfattet af ordningen, og skal derfor i stedet løses af andre kanaler, eks. nærmeste leder, personale-/HR-afdeling eller tillidsrepræsentant.

Det kan fx være:

  • oplysninger om overtrædelser af mindre væsentlige interne retningslinjer om sygefravær, rygning, alkohol, påklædning, brug af kontorartikler mv., og
  • oplysninger om mindre grove personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen.

Hvordan behandles indberetninger?
I Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri er der etableret en central whistleblowerenhed i kontoret for Koncern Revision og Regnskab, der foretager en indledningsvis vurdering af de indkomne indberetninger.

I de tilfælde, hvor en navngiven whistleblower indsender en indberetning, sender den centrale whistleblowerenhed en kvittering for modtagelse inden for 7 dage.

Ved modtagelse af indberetninger gennem whistleblowerordningerne foretages en indledningsvis vurdering af, om der er grundlag for en egentlig sagsbehandling af forholdet, eller om henvendelsen skal henlægges som åbenbart grundløs, f.eks. fordi den angår forhold eller er indgivet af en person, der ikke er omfattet af whistleblowerordningen i den pågældende myndighed.

Modtages der indberetninger, der falder uden for ordningernes anvendelsesområde, vil whistleblowerenheden – afhængigt af henvendelsens karakter – skulle vejlede indberetteren (såfremt denne ikke er anonym), om den videre håndtering af henvendelsen. Hvordan den enkelte henvendelse skal håndteres, vil bero på en konkret vurdering af bl.a. henvendelsens indhold og karakter.

Vejledningen kan eksempelvis bestå i, at indberetteren (såfremt denne ikke er anonym) opfordres til at rette henvendelse til tillidsrepræsentanten eller HR, hvis det forhold, der indberettes om, ikke er omfattet af ordningen, og en konkret vurdering tilsiger, at tillidsrepræsentanten eller HR er nærmest til at håndtere henvendelsen.

Hvis der er grundlag for en realitetsbehandling af indberetningen, iværksættes en nærmere undersøgelse af forholdet under inddragelse af oplysninger internt i myndighederne samt i relevant omfang under inddragelse af eksterne myndigheder samt offentlige tilsynsorganer.

Hvis indberetningen ligger inden for ordningens anvendelsesområde, og omhandler forhold i departementet, vil henvendelsen blive håndteret i whistleblowerenheden med inddragelse af Koncern HR eller Koncern Jura, afhængigt af henvendelsens indhold.

Omhandler henvendelsen en kontorchef, sender whistleblowerenheden henvendelsen til Koncernafdelingschefen.

Ligger henvendelsen inden for ordningens anvendelsesområde og omhandler en styrelse, vil henvendelsen blive sendt videre til styrelsens direktør og whistleblowerenheden med henblik på videre behandling i styrelsen.

Hvis en indberetning vedrører en styrelsesdirektør eller et af departementets direktionsmedlemmer, vil henvendelsen blive fremsendt til Koncernafdelingschefen i departementet. Omhandler henvendelsen Koncernafdelingschefen selv, sendes henvendelsen til departementschefen.

Hvis undersøgelsen viser kritisable forhold, er der forskellige reaktionsmuligheder:

  • Hvis der er tale om overtrædelse af straffelovgivningen, kan det blive anmeldt til politiet
  • Vedrører sagen alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en ansat i myndigheden, kan det medføre negative ansættelsesretlige reaktioner, herunder disciplinære sanktioner, f.eks. advarsel eller afskedigelse. Reaktionen/sanktionen afhænger af de regler, der gælder for den enkelte ansatte, herunder om der er tale om en overenskomstansat eller tjenestemand
  • Vedrører sagen alvorlige fejl og/eller forsømmelser begået af en samarbejdspartner, kan det medføre kontraktretlige konsekvenser for samarbejdspartneren, f.eks. kontraktophævelse.

Hvordan laver man en indberetning?
Inden indberetningen sendes, er det vigtigt at tage stilling til, om den skal sendes anonymt eller som en navngiven indberetning med afsenderinformation.

Anonyme indberetninger
Der er mulighed for at indgive indberetninger anonymt, både elektronisk og via fysisk post. Ved benyttelse af webformularen på ministeriets hjemmesider, vil man som whistleblower som udgangspunkt være anonym, med mindre man selv angiver personhenførbare oplysninger i formularen. Det samme gælder hvis man sender et brev uden afsender information.

En whistleblower, der ønsker at være anonym, skal derfor være opmærksom på, at der som en del af henvendelsen ikke oplyses navn, telefonnummer, e-mailadresse eller andet personhenførbart.

Der vil kunne forekomme helt ekstraordinære tilfælde, hvor f.eks. politiet vil forsøge at indhente oplysninger om en person, der har indgivet en indberetning anonymt, for at afværge forbrydelser, der kan indebære fare for statens sikkerhed eller menneskers liv eller helbred.

Hvis oplysninger indberettes til whistleblowerordningen fra en computer, der er på myndighedens netværk, eller via et link til ordningen på myndighedens hjemmeside, vil dette eventuelt blive registreret som led i den almindelige logning af brugeraktiviteter på myndighedens netværk. For at undgå myndighedens logning kan ordningen tilgås på en privat eller offentlig computer, der ikke er tilkoblet myndighedens netværk. Det samme gælder ved brug af iPad eller mobiltelefon.

Anonymitet kan vanskeliggøre den videre sagsbehandling, da eks. yderligere belysning af sagen ikke er muligt. Det risikeres derfor, at sagen må henlægges, hvis yderligere oplysninger er en nødvendighed for det videre arbejde.

Navngivne indberetninger
Navngivne indberetninger kan også indberettes via webformularen på hjemmesiden. Her skal du selv sørge for at tilføje dine kontaktoplysninger. Du kan også skrive direkte til whistleblowerpostkassen på whistleblower@mfvm.dk eller sende et fysisk brev.

Læs mere om behandling af personoplysninger

Navngivne personer, der indgiver oplysninger til en whistleblowerordning, vil som udgangspunkt senest tre måneder efter indberetningen blive orienteret om sagens behandling og eventuelle resultater. I særlige tilfælde, f.eks. ved komplekse indberetninger, vil fristen for orientering kunne forlænges til seks måneder. Orienteringen kan dog i visse tilfælde være begrænset af regler om tavshedspligt mv.

De almindelige forvaltningsretlige regler finder i øvrigt anvendelse.

En indberetning til whistleblowerordningen vil ikke i sig selv medføre, at whistlebloweren bliver part i en sag i den myndighed, som indberetningen vedrører, herunder opnår de almindelige partsrettigheder (f.eks. partshøring, begrundelse, partsaktindsigt og mulig klageadgang). Der kan dog være tilfælde, hvor en whistleblower har partsstatus i en sag, som indberetningen omhandler eller giver anledning til.

Der kan efter gældende regler være adgang til at få aktindsigt i navnet på den person, der har indgivet oplysningerne, såfremt dette er oplyst. F.eks. kan de personer, som oplysningerne drejer sig om, have ret til at vide, hvem der har indgivet oplysningerne.

Hvilke rettigheder har man som indberetter?

Beskyttelse mod repressalier
Personer, der indgiver indberetninger, er beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med en indberetning afgivet i god tro. Ved vurderingen af, om en indberetning er afgivet i god tro, skal det indgå, om den indberettende person havde rimelig grund til at antage, at de indberettede oplysninger var korrekte på tidspunktet for indberetningen, og at de indberettede oplysninger var omfattet af whistleblowerordningen.

Hvis en ansat benytter sig af whistleblowerordningen, kan det ikke i sig selv føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering. Der kan dog være tilfælde, hvor følgevirkningerne af, at en ansat lovligt benytter sig af sin meddeleret, er af en så alvorlig karakter, at det kan danne grundlag for, at ledelsen sagligt kan gøre brug af de nævnte reaktioner over for den ansatte.

Hvis man som ansat oplever at blive mødt med negative ledelsesreaktioner, fordi man har benyttet whistleblowerordningen, kan man rette henvendelse til whistleblowerenheden, sin tillidsrepræsentant eller faglige organisation.

Har en ansat oplevet uberettigede ansættelsesretlige reaktioner som følge af at have indgivet en indberetning, kan den ansatte tilkendes erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende regler herom.

Hvis whistleblowerenheden får viden om, at en ansat har oplevet negative konsekvenser efter at have indgivet en indberetning i god tro, skal whistleblowerenheden orientere den relevante styrelseschef eller departementschefen.

Hvis man som leder er i tvivl om, hvorvidt betingelserne for at gøre brug af negative ledelsesreaktioner over for en ansat på grund af dennes brug af whistleblowerordningen er til stede, og denne tvivl ikke kan afklares internt i myndigheden, kan myndigheden efter normal praksis kontakte Medarbejder- og Kompetencestyrelsen med henblik på at drøfte spørgsmålet.

Hvilke rettigheder, har personer, som bliver genstand for en indberetning? 
De personer, som oplysningerne omhandler, vil normalt blive underrettet, hvis der indgives oplysninger om dem. Den omhandlede person vil således modtage underretning, når sagen henlægges, hvis den er åbenbart grundløs, ligesom den omhandlede person vil blive involveret i forløbet, hvis sagen realitetsbehandles. Den omhandlede person har i den forbindelse ret til at anmode om berigtigelse, sletning eller begrænsning af oplysninger. 

Der må ikke bevidst indgives urigtige eller vildledende oplysninger gennem whistleblowerordningerne. Oplysninger, der er indgivet i ond tro, kan medføre en politianmeldelse, ligesom det kan få negative ansættelsesretlige reaktioner eller medføre kontraktsretlige konsekvenser for den person, der har indgivet oplysningen. 

De almindelige sletteregler gælder i øvrigt.

Hvis der på baggrund af de indsamlede oplysninger gennemføres en disciplinær sanktion over for den ansatte, eller der i øvrigt foreligger grunde til, at det er sagligt og nødvendigt fortsat at opbevare oplysninger om den ansatte, vil oplysningerne blive opbevaret i den pågældendes personalemappe.