Nye anbefalinger skal gøre landbruget mere robust over for tørke og store prisudsving

En ekspertgruppe har leveret 11 anbefalinger, der peger på, hvordan man fremadrettet kan sikre et landbrugserhverv, som selvstændigt kan håndtere tilbagevendende konjunkturudsving og finansielle udfordringer.

Publiceret 20. maj 2021

Sommeren 2018 var den solrigeste i årtier, antallet af officielle sommerdage lå langt over gennemsnittet.

Afsvedte afgrøder og tørre marker fik store konsekvenser for dansk landbrug.

Derfor nedsatte forligspartierne bag tørkepakken (Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) i december 2019 en ekspertgruppe, der skulle undersøge landbrugserhvervets økonomi, så det er rustet til at håndtere tilbagevendende konjunkturudsving og finansielle udfordringer forbundet hermed. 11 anbefalinger ligger nu klar:

- Landbrugserhvervet har i flere år haft en række økonomiske udfordringer, der betyder, at erhvervet er særligt følsomt over for udefrakommende påvirkninger. Det kan eksempelvis være et år med store udbyttetab på grund af vejret eller store udsving i fødevarepriserne. Derfor er jeg godt tilfreds med de 11 anbefalinger. Vi vil i den kommende tid se på, om anbefalingerne kan indgå i det partnerskab mellem landbruget, den finansielle sektor og regeringen, som vi har foreslået i landbrugsudspillet, siger Rasmus Prehn.

Anbefalingerne har fokus på, hvordan man kan få landbrugserhvervet til økonomisk at klare tørkeår som 2018 og store udsving i afregningspriser. Begge dele kan udgøre et problem, hvis man vil have et erhverv med en stabil indtjening og løbende investeringer i ny teknologi.

Landbrugserhvervet har i dag generelt store indtjeningsmæssige udsving. Dertil har der i en årrække fra finanskrisen og frem været negative nettoinvesteringer i landbrugserhvervet som helhed.

- Jeg er glad for, at vi i ekspertgruppen er kommet frem til 11 anbefalinger, der på hver sin måde kan være med til at gøre landbrugserhvervet bedre rustet til fremtidens udfordringer. Det har dog ikke været nogen let opgave at finde på gode løsninger for erhvervet med det benspænd, at indsatserne ikke må give øgede byrder for samfundet. Samtidig har ekspertgruppens arbejde strakt sig over væsentligt længere tid end oprindelig planlagt. Det skyldes dels coronapandemien og dels, at sekretariatet i forbindelse med delingen af Miljø- og Fødevareministeriet måtte omprioritere ressourcer i en periode. Jeg vil gerne takke hele gruppen for en god og konstruktiv tilgang, der har ført os i mål, siger tidligere administrerende direktør for Ringkøbing Landbobank, Bent Naur, der har været formand for ekspertgruppen.

Ekspertgruppen for landbrugets økonomi består af repræsentanter fra SEGES, FinansDanmark, DLR Kredit, Nationalbanken, LandboUngdom, Danmarks Naturfredningsforening, Det Miljøøkonomiske Råd, Nærings- og Nydelsesmiddelforbundet (NNF) og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet. Deres anbefalinger tæller blandt andet:

  • Styrkede forsikringsprodukter og prissikring.
  • Øget fokus på ledelse i landbrugsuddannelserne.
  • Modernisering af virksomhedsordningen.
  • Risikominimering ved hjælp af finansielle kontrakter.
  • En ny forpagtningsmodel, der kan fremme ejerskifter.
  • En ordning for finansiering af små bæredygtige investeringer igennem Vækstfonden.

Hele rapporten kan hentes HER.

Fakta:

  • Daværende fødevareminister Mogens Jensen nedsatte i december 2019 en ekspertgruppe med fokus på landbrugets økonomi som aftalt mellem den daværende regering, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i tørkepakken tilbage i efteråret 2018.
  • Ekspertgruppen har analyseret og vurderet forskellige aspekter af landbrugets økonomi og på den baggrund kommet med 11 anbefalinger til, hvordan landbruget kan gøres økonomisk mere robust og selvselvstændigt kan håndtere tilbagevendende konjunkturudsving og finansielle udfordringer. Læs hele afrapporteringen her [indsæt link].
     
  • Landbrugets samlede gæld udgjorde i første halvår af 2019 ca. 345 mia. kroner. Omkring 80 pct. af realkreditinstitutternes udlån til landbrug er variabelt forrentet, og ca. halvdelen af disse udlån er afdragsfrie.
  • Landbrugets ejerstruktur har historisk været selveje, hvor landmanden personligt ejer sin bedrift. Udviklingen i erhvervet, der går mod større og mere specialiserede bedrifter, medfører et stigende kapitalbehov i den enkelte landbrugsvirksomhed.

Yderligere oplysninger: Fødevareministeriets pressetelefon +45 2018 4052