Her er indholdet i første EU-UK-aftale om fiskekvoter

De sidste detaljer er nu på plads i EU og Storbritanniens første fælles aftale om fiskekvoter efter Brexit. Se indholdet her.

Publiceret 15. juni 2021

For nylig fik danske fiskere klarhed over det vigtige fiskeri i britiske farvande for resten af året. Det skete, da EU og Storbritannien landede den første fælles aftale om fiskekvoter, siden briterne forlod EU. 

Nu er de sidste detaljer faldet på plads, så fiskeriminister Rasmus Prehn og alle de øvrige EU-fiskeriministre kan fortælle om det konkrete indhold i aftalen. 

Rasmus Prehn er først og fremmest positiv over for, at der efter hårde forhandlinger endelig ligger en aftale, der skaber klarhed for danske fiskere. Dog er han opmærksom på, at eksempelvis kvoten for den vigtige industrifisk tobis bliver lidt lavere, end hvad den biologiske rådgivning lægger op til. 

”Det er træls, at briterne har stillet sig uden for EU, og det har været hårde forhandlinger. En pris, vi har måttet acceptere i sidste ende for en aftale, er den lidt lavere kvote på tobis. Men min klare vurdering er, at dansk fiskeri står bedre i det lange løb i en aftale med briterne end uden, da det er nu vi skal lægge byggestenene til et tæt samarbejde, hvor vi har reel og fuld adgang til de vigtige britiske farvande,” siger fiskeriministeren.

Læs også: EU og Storbritannien enige om fiskekvoter for 2021

På baggrund af aftalen forventes den danske kvote for tobis at komme til at ligge på 86.651 tons, mens den danske kvote for sperling forventes at blive 116.447 tons.  

”Aftalen skal være med til at sikre, at vi også ud i fremtiden har adgang til hinandens farvande. Det har været meget på bordet denne første gang med briterne uden for EU, men vi arbejder hele tiden på at styrke samarbejdet, så vi kan sikre de bedst mulige vilkår for danske fiskere,” siger Rasmus Prehn.

Fakta: Forventede danske kvoter for 2021 for de væsentligste arter i aftalen

De danske kvoter er med forbehold for, at Kommissionens forslag endnu ikke er fremsat. Hertil skal der fra visse kvoter fratrækkes reduktioner som følge af undtagelser fra landingsforpligtelsen. 

Efter godkendelse af aftalen vil Kommissionen fremsætte et forslag til implementering i EU af aftalen, hvor også de danske kvoteandele vil fremgå.

Danske forventede kvoter for 2021

 

tons

Tobis i Nordsøen og Skagerrak, Kattegat

86.651

Sperling i Nordsøen og Skagerrak, Kattegat

116.447

Havtaske i Nordsøen

688

Kulmule i Nordsøen

1.473

Hestemakrel i Vestlige farvande

7.012

Hestemakrel i sydlige Nordsø

5.386

Rødtunge og skærising i Nordsøen

748

Glashvarre i Nordsøen

7

Lange i Skagerrak, Kattegat

98

Lange i Nordsøen

352

Jomfruhummer i Nordsøen

998

Rejer i Nordsøen

491

Tunge i Nordsøen

749

Brisling i den Engelske Kanal

283

Skader og rokker i Nordsøen

10

Pighvar og slethvar

887

EU har fastholdt sine yderligere betingelser for fiskeriet, herunder fodnoter om artsfleksibilitet, der er vigtige for det danske industrifiskeri. I tillæg hertil er det blevet afklaret, at områdefleksibiliteten for sild fra Skagerrak og Kattegat til Nordsøen også kan bruges ved fiskeri i britiske farvande. Storbritannien har dertil indvilliget i, at der introduceres en områdefleksibilitet fra Skagerrak og Kattegat, så fiskerimulighederne for brisling i disse farvande kan fiskes i britiske farvande.


Link til hele aftalen


Yderligere oplysninger:
Fødevareministeriets pressetelefon +45 2018 4052