675 mio. skyder planteeventyr i gang

Ny plantefond skal med 675 mio. kroner frem mod 2030 sikre flere satsninger på plantebaserede fødevarer i dansk landbrug. Nu skyder forligspartierne bag landbrugsaftalen plantefonden i gang.

Publiceret 15. marts 2022

60 procent af Danmarks areal bliver brugt til landbrugsmarker. Heraf dyrkes der foder til landbrugsdyr på 70 procent af markerne. Det betyder, at langt størstedelen af de afgrøder, der dyrkes, skal igennem en ko, en gris eller et andet landbrugsdyr, før de ender som madvarer i køledisken.

Den nye plantefond skal sikre flere investeringer til plantebaserede fødevarer, som er langt mindre klimabelastende. Der er afsat et historisk højt beløb på 675 mio. kroner frem mod 2030, som udelukkende går til plantebaserede fødevarer.

Plantefonden er et centralt initiativ i landbrugsaftalen, som regeringen indgik i oktober 2021 sammen med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne.

Forligspartierne har nu besluttet, hvordan bestyrelsen skal sammensættes, og at bestyrelsens sekretariat vil blive placeret i Landbrugsstyrelsen.

Citater fra aftalepartierne:

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn:

"Klimaklokkerne har ringet ind for længst. Vi må og skal gøre noget ved vores fødevareproduktion, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Derfor skal Danmark have førertrøjen på, når det handler om plantebaserede fødevarer. Efterspørgslen efter plantebøffer og havredrik stiger både herhjemme og i udlandet. Så der er både et marked i massiv udvikling og en stor klimagevinst at hente, hvis vi i Danmark begynder at producere flere plantebaserede fødevarer. Der er aldrig blevet brugt så mange penge på plantebaserede fødevarer, som der bliver med plantefonden. Det er hamrende vigtigt for udviklingen mod et grønnere landbrug i Danmark."

Landbrugsordfører, Erling Bonnesen (V):

"Vi sætter turbo på det plantebaserede eventyr med ny plantefond, der skal sikre og sætte fart i flere investeringer til plantebaserede fødevarer. Forbrugerne viser stigende interesse for flere plantebaserede fødevarer. Det bliver et nyt væksteventyr for dansk landbrug og fødevaresektor på længere sigt. Det skal udnyttes fuldt ud og sikre, at Danmark fortsat har stort fokus på sikre og gode fødevarer. Med den nye plantefond tager vi ansvar for at etablere gode udviklingsrammer. Meget vigtigt, at der er helt frit valg til forbrugerne og institutionerne, så man fortsat kan sammensætte sin kost varieret og med hensyntagen til klima, miljø og sundhed."

Landbrugsordfører, Rasmus Nordqvist (SF):

”Klimakrisen kalder på en langt mere plantebaseret fødevareproduktion. Der kræver innovation og udvikling i hele værdikæden, og det er det, som den nye plantefond skal hjælpe med. Det handler selvfølgelig om nye produkter, men også om afsætning og nye markeder."

Landbrugsordfører, Zenia Stampe (RV):

”Vi bliver nødt til at se i øjnene, at kød er en kæmpe klimasynder både nationalt og globalt. Ny teknologi kan bringe os et stykke af vejen, men de helt store klimagevinster ligger i en omlægning af landbruget i en mere plantebaseret retning. Vi bragte forslaget om en Plantefond ind i landbrugsforhandlingerne som vores absolutte topprioritet, og vi ser det som en stor radikal sejr, at den allerede er en realitet. Men der skal endnu mere til, og vi kommer derfor til at bruge enhver given lejlighed i fremtiden til at skubbe på for endnu flere planter og endnu færre dyr i dansk landbrug.”

Landbrugsordfører, Søren Egge Rasmussen (EL):

”Enhedslisten glæder sig over, at vi har været med til at sikre at mindst halvdelen af plantefondens midler øremærkes til plantebaserede økologiske fødevarer. I udviklingen af et mere bæredygtigt landbrug er det vigtigt, at vi både udvikler den økologiske produktion og omstiller til mere plantebaserede fødevarer. Vi kan brødføde langt flere mennesker ved at vælge at producere flere plantebaserede fødevarer og reducerede den animalske produktion. Landbruget har tidligere produceret mange ærter, nu skal vi genoptage og udvikle de gamle traditioner. Ærter og hestebønner kan give en væsentlig del af proteinerne i fremtidens kost.”

Landbrugsordfører, Per Larsen (K):

”Vi mener, at Danmark skal med ind på det globale plantefødevaremarked, og med den nye plantefond tager vi et vigtigt og rigtigt skridt i den retning. Dansk landbrug har succes over hele verden, og det kan vi også få ved fx at blive bedre til at dyrke proteinrige afgrøder som kikærter, ærter og bønner. Derfor støtter vi med fonden alt fra udvikling og forarbejdning til salgs- og eksportfremme. I sidste ende skal det gerne give nye grønne arbejdspladser i landbruget og forbrugerne mulighed for at tilvælge en mere plantebaseret kost.”

Landbrugsordfører, Peter Seier Christensen (NB):

”Plantefonden indgår som en del af den samlede landbrugsaftale. Nye Borgerlige håber, at det meget store beløb som afsættes til plantefonden vil resultere i udvikling af en fornuftig forretning for landbruget og hele fødevareklyngen. En forretning som kan supplere de styrkepositioner, som det danske landbrug allerede har i dag, herunder en animalsk produktion, der også, hvad angår udledning af drivhusgassen pr. produceret enhed, er i verdensklasse. Det danske landbrug skal udvikles, ikke afvikles.”

Landsformand, Isabella Arendt (KD):

"Dansk landbrug producerer fødevarer i verdensklasse. Samtidig er landbruget klar til innovation og nye idéer. Det skal vi politisk bakke op om, og det gør vi med Plantefonden. Plantebaseret mad er noget, mange forbrugere tager til sig i disse år. Landbruget kan og vil være med i den omstilling. Politisk sikrer vi finansieringen til, at dansk landbrug også bliver verdensførende til plantekost og dermed sikrer den helt afgørende grønne omstilling – og samtidig sund kost og danske arbejdspladser. KD er stolte af at være med til at løfte en så afgørende opgave de kommende år."

FAKTABOKS: Hvad er plantefonden?

Plantefonden skal yde støtte til forskellige formål såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, salgsfremme, eksportfremme, uddannelse og vidensformidling.

Fonden finansieres ved at omprioritere midler fra Promilleafgiftsfonden for landbruget. Planen er, at mindst halvdelen af plantefondens midler øremærkes økologiske fødevarer.

Man vil kunne søge gennem årlige ansøgningsrunder, der vil blive annonceret bredt. Alle oplysninger vil fremgå af fondens hjemmeside, der forventes åbnet i starten af 2023.
 
Rammerne for, hvem der kan ansøge, skal afklares ud fra EU-reglerne om statsstøtte.

FAKTABOKS: Plantefondens bestyrelse

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn vil udpege 10 medlemmer til bestyrelsen samt en formand, som bliver udpeget for 4 år. Medlemmerne vælges ud fra en række organisationers konkrete indstillinger. Forligspartierne har besluttet, hvilke organisationer der kan indstille medlemmer til bestyrelsen:

  • Landbrug & Fødevarer
  • Økologisk Landsforening
  • Plantebranchen
  • Fødevareforbundet NNF
  • Dansk Industri
  • Dansk Vegetarisk Forening
  • Klimabevægelsen
  • Forbrugerrådet Tænk
  • Klimarådet
  • Dansk Erhverv
 

FAKTABOKS: Initiativer for plantebaserede fødevarer i Landbrugsaftalen

Plantefonden er blot et blandt flere initiativer i Landbrugsaftalen for at sikre omstilling af landbruget til mere planteproduktion. De andre initiativer er bl.a.:

  • En handlingsplan for plantebaserede fødevarer 
  • 580 mio. kroner i 2023-2027 til eco-scheme for plantebaserede fødevarer
  • Investeringsstøtte til proteinrige afgrøder
  • Strategi for grønne proteiner til dyr og mennesker
  • Relancering af det Nationale Bioøkonomipanel
  • Taskforce for vertikalt landbrug