- om at være tovholder på projekt præcisionslandbrug

Lars Ole Hansen, teamleder i departementets kontor for Landbrug 

Én af mine hovedopgaver er at være tovholder på ministeriets arbejde med at udvikle præcisionslandbrug og skabe sammenhæng til vores regulering af landbruget. Præcisionslandbrug benytter satellitbilleder, droner, GPS og meget andet teknisk udstyr til at styre, når der skal sås, gødskes, sprøjtes og høstes så præcist som muligt. På den måde får landmanden et højere udbytte samtidig med, at der spares på brændstoffet, gødningen, pesticiderne og den tid, landmanden er i marken. Det betyder færre omkostninger og større indtjening – og nok så vigtigt har det også positiv effekt i forhold til miljøet, naturen og klimaet. Tilsammen går det under betegnelsen ”den dobbelte bundlinje”.

Projektet giver rigtig god mening, og jeg har mange kontakter både inden for ministeriets mure og udenfor. Der er for eksempel partnerskabet med Landbrug & Fødevarer, forskningsprojekter og EU-netværk, jeg deltager i. At arbejde sammen med forskellige fagligheder, som landmænd, ingeniører og agronomer og at anskue problemer og løsninger ud over Danmarks grænser er både meget inspirerende og giver mulighed for at skabe de bedste løsninger.

Med base i Landbrugsstyrelsen afprøver vi sammen med udvalgte bedrifter, hvordan præcisionslandbrug kan tænkes sammen med vores regulering. Hvordan kan landmanden eksempelvis indfri nogle af sine miljøkrav i kvælstofreguleringen og bruge bestemte præcisionsteknologier som alternativ til efterafgrøder? Det kræver blandt andet, at der kan sættes tal på miljøeffekterne. Derfor er forskningsinstitutionerne også med.

Når der er kommet forsøgsresultater fra bedrifterne skal de bearbejdes og danne grundlag for forslag til, hvordan miljøreguleringen eventuelt kan ændres, administreres og kontrolleres. For eksempel ved at tilføje præcisionslandbrug til listen over godkendte alternativer til efterafgrøder, som landmanden kan vælge i den målrettede kvælstofregulering. I givet fald vil modellen kunne indgå i ministerens udspil om den fremadrettede regulering.  

Ingen er i tvivl om, at landbruget står over for store udfordringer med den grønne omstilling. De nye virkemidler skal hjælpe os med at nå nye mål, når det gælder regulering af kvælstof, klimaet og at mindske forbruget af pesticider – og samtidig sikre at der fortsat kan tjenes penge. Præcisionslandbrug kan ikke løse det hele, men det kan give et væsentligt bidrag til værktøjskassen. Og kan vi samtidig indbygge nogle gode incitamenter i miljøreguleringen, vil det også give et skub fremad for præcisionslandbruget.

Det er en udvikling, som jeg har været med i længe, og som er meget spændende at være en del af. Faktisk så meget, at jeg selv har fået en drone og taget dronecertifikat. Det giver mig et bedre indblik i, hvad teknikken kan, og jeg kan bedre tale med de andre faggrupper, jeg er sammen med. At det så også er sjovt at lege med en drone, er en anden sag.

Fakta: Præcisionslandbrug

I præcisionslandbruget anvender landmanden digitale informationer fra sensorer på satellitter og droner, GPS-udstyr, udbyttemålere mv. samt maskinudstyr, som kan omsætte digitale informationer til bestemte handlinger i forbindelse med dyrkning. Grundprincipperne i præcisionslandbruget er:

  • Præcis timing: (ifbm. vækstsæson, temperatur, planternes aktuelle behov mv.)
  • Geografisk præcision (ifbm. undgå overlap ved jordbehandling, fordeling af gødning afhængig af behov, pesticider kun hvor der er angreb mv.)
  • Præcis dosering (såsæd, gødning, pesticider i rette og beregnede doser).

Find mere information om præcisionslandbrug og partnerskabet med Landbrug&Fødevarer findes her på Landbrugsstyrelsens hjemmeside