Francisco Fernando Calvo Artavia, dyrlæge i Fødevarestyrelsens Center for Dyresundhed – om sit arbejde med at spore og forklare trusler fra dyresygdomme til de øverste beslutningstagere.

En mand sidder ved et skrivebord, foran sin computer

I Center for Dyresundhed er det min opgave at overvåge dyresygdomme i udlandet og vurdere i hvor høj grad, de er en trussel mod Danmark. Det gør jeg ved at udarbejde en trusselsvurdering, som viser, hvor stor en risiko, vi står over for i Danmark lige nu. Vurderingen danner grundlag for de politiske beslutninger om, hvordan sygdommen skal håndteres. En svær beslutning, da den kan være forbundet med store menneskelige såvel som økonomiske omkostninger for slet ikke at tale om dyrenes velfærd.

I Fødevarestyrelsen håndterer vi løbende alvorlige dyresygdomme, herunder fugleinfluenza, fiskesygdommen IHN og ikke mindst den store spredning af corona blandt mink, men ellers er det særligt den smitsomme dyresygdom afrikansk svinepest, jeg er opmærksom på i mit daglige virke.

​Min morgen starter med at danne et overblik over, hvordan situationen ser ud mht. afrikansk svinepest i EU. Er der fx nye udbrud, som kan være relevante for Danmark. På den baggrund afgør jeg, om vi evt. skal udarbejde en ny trusselsvurdering, hvor vi estimerer risikoen for smitteveje. Dvs. helt præcist hvor stor risikoen er for, at vi får den pågældende dyresygdom ind over landets grænser. Smitte kan fx komme med lastbiler, der har været i udlandet, men også personbiler. Denne viden deles med alle i branchen, lige fra erhvervet til universiteterne samt kolleger i andre nordiske lande, som også følger situationen tæt.

Når en dyresygdom udgør en trussel for Danmarks husdyr, visualiserer jeg truslen i form af et kort. Det gør jeg på baggrund af data, som jeg henter ind fra forskellige kilder, som fx Fødevarestyrelsen, EU og andre internationale organisationer, som alle stiller data frit til rådighed. Her bruger jeg særligt min viden om IT-værktøjet GIS – et system, som bruges til at præsentere geografisk refererede data.

I Center for Dyresundhed har en af mine opgaver også været at ensrette alle vores trusselsvurderinger for de forskellige dyresygdomme. Det gør både det daglige arbejde lettere for os i centeret, men også for de beslutningstagere, der skal træffe et valg og handle på vores vurdering. På sigt er ambitionen, at vi bliver endnu bedre til dette, så det er en udviklingsopgave, som jeg ser særligt frem til.

For mig betyder det rigtig meget at føle, at jeg gør en forskel. Jeg kan godt lide at gå hjem hver dag og vide, at jeg har lært noget nyt og samtidig har beskyttet Danmark mod farlige dyresygdomme. Det får jeg i dén grad lov til som en del af Fødevarestyrelsens beredskab, hvor jeg har været med hver gang en dyresygdom har ramt landet. Derudover har jeg under COVID-19 også haft mulighed for at dele min viden med andre lande – fx via online-workshops med Mexico om den danske tilgang til trusselsvurderinger. Danmark er jo et foregangsland i feltet, da vi altid arbejder på at være meget transparente inden for kommunikation af trusler. Her fik jeg også lejlighed til at bruge mit spanske modersmål, da jeg oprindeligt kommer fra Costa Rica.

Faktaboks

  • Udbrud af husdyrsygdomme kan have store konsekvenser for dyrevelfærden, erhvervet og eksporten.
     
  • Rammer fx Afrikansk Svinepest Danmark, skal udgifterne til bekæmpelse og tabet af eksportindtægter tælles i milliarder.
     
  • Ved udbrud af dyresygdomme nedsætter Fødevarestyrelsen en central krisestab, og der bliver gennemført en lang række kontrolforanstaltninger for at bekæmpe sygdommen og standse smittespredning i alle led af produktionen fra jord til bord.