- om at være klar, hvis afrikansk svinepest rammer Danmark

Hanne Christensen, dyrlæge i Fødevarestyrelsen – om sit arbejde med at planlægge den kriseøvelse, som til januar tester beredskabet for afrikansk svinepest.
 

Drejebogen for den tre dage lange kriseøvelse, som vi skal gennemføre i
slutningen af januar bliver på flere hundrede sider. Jeg har været så heldig at få tilbuddet om at være med til at tilrettelægge øvelsen, så den bliver så realistisk som muligt. Hver eneste minut er nu ved at blive planlagt i detaljer. Målet er at trykprøve det danske veterinære beredskab og særligt beredskabsplanen for Afrikansk Svinepest. Inden ’katastrofen’ rammer i slutningen af januar varmer vi op med en mindre skrivebordsøvelse, der skal teste, at vi i Fødevarestyrelsen har helt styr på vores egne aftaler og logistik og kan finde skuffen med beredskabsplanen.

Men til januar nøjes vi ikke med bare at udfordre kollegerne i Fødevarestyrelsen. Også samarbejdspartnerne i Landbrug & Fødevarer, Beredskabsstyrelsen, destruktionsanstalten DAKA, vogn- og landmænd kommer under pres. I alt regner jeg med, at langt over 100 deltagere bliver aktiveret.

Min opgave er at koordinere med alle vores eksterne samarbejdspartnere, og sammen med Fødevarestyrelsens tre regionale veterinærenheder sørge for, at vi har bl.a. gårdejere, som er klar til at lege med og stille deres gårdspladser, stalde og marker til rådighed for både blå blink, orange beredskabsvogne og aflivningsanlæg. For rammer Afrikansk Svinepest først en dansk besætning i virkeligheden, er det fuldstændig afgørende, at både myndigheder og brancherne er fortrolige med, hvad det kræver, at få sygdommen slået ned.

På en måde er jeg både instruktør og skuespiller på en katastrofefilm over tre dage. Jeg skal være med til at lave en drejebog fuld af uløselige dilemmaer og akutte problemer, som skal piske ned over øvelsesdeltagerne som haglvejr. Når øvelsen går i gang, vil kollegerne, der deltager, mangle dyrlæger, dragter og mest af alt tid og ro til at debriefe på, hvordan de håndterer stormløbene på beredskabet. Det vil blive topfrustrerende og meget realistisk, kan jeg godt love.  Jeg se frem til selv at skulle spille biroller som både bekymret borger, fortørnet dyreværnsaktivist og aggressiv presse.

Både jeg og holdet bag det gigantiske set up glæder os helt vildt til øvelsen går i gang. Men sådan en øvelse er jo ikke billig, hverken i tidsforbrug eller i kroner. Men rammer Afrikansk Svinepest - eller Mund og klovesyge for den sags skyld først Danmark, så skal udgifterne tælles i milliarder.

Så derfor gælder det om at få standset ulykken, af hensyn til både dyrene landmændene og den danske milliardeksport. Det er det, vi skal øve os på i fuld skala når krisen rammer til januar.

Fakta om det veterinære beredskab

Det veterinære beredskab omfatter ca. 80 sygdomme hos husdyr, hvoraf nogle kan smitte mennesker. Udbrud af husdyrsygdomme kan have store konsekvenser for dyrevelfærden, erhvervet og eksporten.

Nogle af de sygdomme, som der især er fokus på, er mund- og klovesyge, svinepest, fugleinfluenza og Newcastle disease hos fjerkræ.

Ved udbrud nedsætter Fødevarestyrelsen en krisestab, og der bliver gennemført en lang række kontrolforanstaltninger for at bekæmpe sygdommen og standse smittespredning i alle led af produktionen fra jord til bord.

Rammer fx svinepest Danmark, skal udgifterne til bekæmpelse og tabet af eksportindtægter tælles i milliarder.

Du kan læse mere her.