- respekten for lodsejerne er mit vigtigste arbejdsredskab

Lausten Hansen laver jordfordeling og får de helt store puslespil til at gå op, når adskillige lodsejere inddrages i projekter til naturgenopretning.

Det er en kunst at lave jordfordeling. Ofte handler det om store, lavtliggende landbrugsområder med adskillige lodsejere, og hver eneste af dem skal være med, for at det kan lade sig gøre. Processen er lang og kræver kendskab til både mennesker, landbrug og natur.

Som det første bliver der nedsat et udvalg med repræsentanter for de lodsejere, som ejer jord i projektområdet. Sammen tager vi gummistøvlerne på og går rundt på de berørte arealer, stikker spaden i jorden og vurderer, hvordan kvaliteten er på de forskellige marker. Det danner udgangspunktet for forhandlingerne og udvalget er med til at sikre, at alting foregår redeligt.

Det er en lokal, demokratisk proces, som er meget værdifuld, fordi den er med til at sikre, at lodsejerne føler ejerskab over projektet. Det bliver ikke noget, som stat og kommune trækker ned over dem, men et resultat af et fælles arbejde.

Når man laver jordfordeling, handler det først og fremmest om at komme i øjenhøjde med dem, man forhandler med. De skal have tillid til mig, for de må for alt i verden ikke føle sig snydt. Det er det værste i livet, at føle sig snydt. Der vil altid være nogen, der er skeptiske over for projekter, hvor der er brug for jordfordeling. Derfor er det en del af jobbet at afmontere misundelse. Nogle lodsejere kan komme til at tænke ”hvad nu hvis naboen får mere end mig”. Derfor skal man spille med helt åbne kort, så alle ved, at det går ordentligt til.

Jeg har mødt utroligt mange landmænd i mit arbejdsliv, og det er altid spændende for mig at tale med dem. Jeg lærer noget hver gang, for de er både vidende og nysgerrige. Når de kan se værdien i projektet, er det altid nemmere at samarbejde med dem.

Jeg bruger mange timer på at planlægge og få puslespillet til at gå op. Derfor er det vigtigt, at jeg selv finder glæde og tilfredsstillelse, når jeg har succes.

Gennem mit arbejde har jeg fornøjelsen af at se nye store skovområder, søer, rigkær og andet natur blive til. De projekter, jeg har været med til at få igennem, er til at få øje på i landskabet. For eksempel har jeg lavet i hvert fald otte søer, der allerede nu er blevet til noget, og der skal nok komme et par mere, før jeg går på pension her til efteråret. Alle projekter afsluttes med at der tinglyses en deklaration, så området forbliver natur i fremtiden.

Odense Å er uden tvivl det største projekt, jeg har været med til. Åens betydning for Fyn kan med en vis ret sammenlignes med den betydning, Amazonas har for Brasilien.

Projekterne giver også rigtig god mening for lodsejerne. Ved Odense Å var der en masse små marker, som ikke gav meget værdi for landmændene at dyrke. Sådan er det ofte. Derfor oplever jeg, at lodsejerne mange gange ikke kan få armene ned, når projektet er slut. Det gælder også dem, som gik ind til det med armene over kors.

Fakta om jordfordeling

På landbrugsstyrelsens jordfordelingskontor i Tønder arbejder 10 medarbejdere med projekter over hele landet. Formålet er i disse år at realisere politisk vedtagne målsætninger om at udlægge lavtliggende landbrugsarealer til vådområder, som både fjerner kvælstof og fosfor fra vandmiljøet.
Jordfordeling er, når et antal jordlodder inden for et afgrænset geografisk område byttes samtidigt.
Omlægningerne gennemføres som samtidige kombinationer af bytte, køb og salg ved en kendelse, som afsiges af jordfordelingskommissionen, som fastsat i jordfordelingsloven.

Formålet er samtidig at få de deltagende jordlodder til at ligge mere hensigtsmæssigt, for dermed at opnå en bedre landbrugsmæssig udnyttelse. Ved store projekter, hvor natur som for eksempel vådområder bliver genskabt, gavner jordfordelingen både vandmiljøet og landmændene, som også kan vælge at få erstatning, hvis de kun sælger deres jord.

Opstår der et ønske om jordfordeling i et område, er der først brug for at finde en tovholder - en jordfordelingsplanlægger.

En planlægger, der kan være landinspektør, landbrugskonsulent eller andet, står for forhandlingerne med de enkelte lodsejere. Der foregår altså ingen direkte handel mellem de enkelte landmænd, og det er frivilligt at deltage.