Ib Gringer Hansen, teamleder i Fiskeristyrelsen – om sit arbejde med genopretningsarbejdet og kvotekoncentration.

Mit arbejde som teamleder i Fiskeristyrelsens revisionsteam tager udgangspunkt i en politisk aftale om kvotekoncentration fra 2017. Ovenpå bl.a. Rigsrevisionens beretning om kvotekoncentration, blev det besluttet, at etablere et revisionsteam med medarbejdere som har en baggrund i revisionsbranchen eller har juridiske kompetencer. Vi arbejder tværfagligt i styrelsen, og det betyder bl.a., at vi lejlighedsvis inddrager vores kollegaer i den regionale kontrol - fiskeriinspektører samt jurister - i vores sager. Dette revisionsteam har jeg stået i spidsen for siden 2019.

Jeg kom med en lidt utraditionel baggrund, idet jeg er uddannet og har arbejdet i revisionsbranchen i mere end et årti. Som embedsperson har jeg fået mulighed for at få indblik i et helt nyt univers og analysere det på en ny måde. Jeg bidrager med mine kompetencer og erfaringer fra en branche, som på mange områder adskiller sig fra den offentlige forvaltning. Det gælder både i forhold til genopretningsarbejdet i styrelsen samt i forhold til vores kontrolområder.

Kvotekoncentration fylder en væsentlig del i mit arbejde

Grundlæggende har vi en særlig samfundsopgave i at sikre, at de danske fiskekvoter ikke bliver fordelt på for få hænder. Vi har derfor struktureret kontrollen med kvotekoncentration, så området nu er digitalt understøttet, og der er blevet udarbejdet et administrationsgrundlag på alle de områder, der relaterer sig til kvotekoncentration.

Fra politisk side har der været ønske om, at reglerne skulle strammes yderligere. Det betyder, at en fisker nu får tillagt såkaldte B-kvoter, såfremt der ydes et lån eller en sikkerhedsstillelse over for en anden fisker. Altså fiktive kvoter. Reglerne er trådt i kraft i sommer.

Aktuel retssag om kvotekoncentration

Der verserer i denne tid den hidtil største retssag i dansk fiskeri ved retten i Holstebro, hvor der er rejst tiltale mod ti personer samt to virksomheder. Den rejste tiltale lyder på, at kvotekoncentrationsreglerne i en lang række tilfælde er blevet omgået, så en enkelt fisker reelt har haft flere kvoter end tilladt. Efter anklagemyndighedens vurdering er det sket ved, at fiskeren har været den reelle ejer af en række selskaber, men hvor stråmænd har stået registreret som ejere for selskaberne.

Det er en sag, som adskiller sig fra andre typiske sager, og vi har i forbindelse med retsmøder mv. fået en helt særlig indsigt i fiskeriet, vi nu kan bringe i spil i andre sammenhænge – ikke blot i vores generelle arbejde med kvotekoncentrationsreglerne, men også på øvrige kontrolområder. Vi prioriterer derfor at følge sagen tæt.

Besøg af statsrevisorer og Rigsrevision

I august måned i år havde Fiskeristyrelsen besøg af statsrevisorerne og Rigsrevisionen. Her fortalte vi om det omfattende genopretningsarbejde, der har fundet sted i de tre seneste år. Vi kunne præsentere Fiskeristyrelsen som en moderne, offentlig forvaltning, hvilket vi fik stor anerkendelse for. I den forbindelse holdt jeg et oplæg om vores tiltag i forhold til kontrollen med reglerne for kvotekoncentration. Det gør stort indtryk på mig, når statsrevisorerne udtrykker tilfredshed med det arbejde, vi har gjort i styrelsen – det gør mig virkelig stolt.

Faktaboks

  • Man kan maksimalt eje 10 % af Danmarks samlede IOK-rettigheder, som primært er industrifisk.
  • Det maksimale ejerskab af FKA-rettigheder, som primært omfatter konsumfisk, er fastsat til 4 %.
  • Hvis man ejer mere end 1 % af IOK, må man ikke eje FKA-rettigheder.  
    I den verserende kvotesag, er der nedlagt påstand om konfiskation på et trechifret millionbeløb. Endvidere har anklagemyndighed nedlagt påstand om, at hovedmanden i kvotesagen samt dennes advokat og revisor, fratages retten til hhv. at drive erhvervsfiskeri, advokat- og revisionsvirksomhed.
    Der forventes at falde dom i november i år.