Grøn Projektbank

Den eneste database med alle bevilgede forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter inden for miljø- og fødevareområdet

Grøn Projektbank er den eneste database, hvor du kan finde alle bevilgede forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter inden for miljø- og fødevareområdet. Du kan derfor finde alle projekter med støtte fra Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) og Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), samt Innovationsfondens bioressourceområde i databasen. Senest er Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) blevet en del af projektbanken. 

Grøn Projektbank har til formål at give information og overblik til offentligheden om projekter på klima-, miljø-, fødevarer- og bioressourceormådet, heriblandt særligt information til kommende ansøgere til bevillinger.

Grøn Projektbank blev etableret i 2019. Det er et samarbejde mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet og Innovationsfonden under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Grøn Projektbank opdateres løbende med nye projekter, således du altid kan finde de nyeste projekter efter hver ansøgningsrunde. Du kan finde yderligere information på Grøn Projektbanks hjemmeside.  

Kontakt

Anja Hahn Madsen 

Tlf. 21 28 34 64