Danmark blev i 1987 det første land i verden til få vedtaget en økologilov i parlamentet. Der blev i den forbindelse etableret et statsligt kontrolsystem. I 1990 kom Ø-mærket til. Mærket er et kontrolmærke, der garanterer, at økologiske varer er statskontrollerede. Udviklingen af økologien i Danmark er sket i et tæt samspil mellem offentlige og private aktører.

Nedenunder er en kort oversigt over økologiske handlingsplaner og yderligere økologiindsatser fra 1995-2018.

År

Navn på handlingsplan

Hovedpunkter

1995

Aktionsplan for fremme af den økologiske fødevareproduktion i Danmark

Fokus: Barrierer og muligheder for økologisk produktion i Danmark samt opretholdelse af kvalitetsniveauet i det økologiske landbrug.

1999

Aktionsplan II – Økologi i udvikling

Fokus: Bedre rammer for vækst, øget anvendelsen af økologiske fødevarer i professionelle køkkener samt fremme af økologisk fødevareeksport.

2009

Aftale om Grøn Vækst

Fokus: Indførelse af en fordoblingsmålsætning om et økologisk produktionsareal på 300.000 ha. i 2020 i forhold til 2007.

2010

Grøn Vækst 2.0

Fokus: Yderligere understøttelse af fordoblingsmålsætningen for det økologiske areal i 2020.

2011

ØkologiVision – 18 initiativer til udvikling af Danmarks økologiske produktion

Fokus: Ens konkurrencevilkår for økologerne, styrkelse af omlægningen til økologisk produktion, øget afsætning bl.a. ved styrkelse af eksporten samt fokusering på bredt at fremme viden og information om økologi.

2012

Økologisk Handlingsplan 2020

Fokus: Fordoblingsmålsætningen for det økologiske areal i 2020 og økologi som hjørnesten i en grøn omstilling af det danske landbrug.

2015

Økologiplan Danmark

Fokus: Forstærket eksportindsats, mere økologi på menuen i Danmark, udvikling af erhvervet, flere og grønnere økologer samt styrket økologisk produktion

2015

Fødevare- og landbrugspakken (FLP)

Fokus: Der afsættes 1,1 mia. kr. i 2017-2020 til en fortsat udvidelse af det økologiske areal (Økologisk Arealtilskud), nedsættelse af et økologisk erhvervsteam, midler til økologiforskning og økologiske udviklingsinitiativer i regi af Fonden for økologisk landbrug, ændring af reglerne for økologisk biavl og nabotjek af økologikontrollen og reglerne for økologisk frugt og bærproduktion.  

2018

Vækstplan for dansk økologi

Fokus: Ekstra midler til Økologisk Arealtilskud for at imødekomme den store søgning, en målrettet indsats for at sikre bedre adgang til næringsstoffer, afklaring af mulighederne for at skærpe økologiens klima- og naturprofil samt indsats for at gøre det lettere at være økolog.