Fra 2020-2022 er der afsat 600 mio. kroner til at forvandle dyrket kulstofrig lavbundsjord til klimavenlig natur. Projektet er et vigtigt skridt mod målet om at nedbringe udledningen af klimagasser med 70 procent.

Vi har her samlet en række spørgsmål og svar vedrørende aftalen om udtagning af lavbundsjorder.

Den foreslåede udmøntning indeholder to spor, som supplerer tilskudsmuligheder som allerede findes:

  1. Tilskud til udtagning (forundersøgelse, anlæg og kompensation til lodsejere) via Miljøstyrelsen uden jordfordeling. Hvis man ønsker jordfordeling kan kommuner søge tilskud til dette under multifunktionel jordfordeling og under ordningen for lavbundsprojekter under landdistriktsprogrammet. Kommuner, lodsejere og fonde kan søge dette spor.
  2. Naturstyrelsen gennemfører anlægsprojekter med jordfordeling efter aftale med stedlige kommuner. Dette er en projektordning uden tilskudsadministration for at sikre hurtig handling. Lodsejere og kommuner kan henvende sig til Naturstyrelsen om projektmuligheder.

Andre relevante tilskudsmuligheder som supplerer de to nye spor:

  • Tilskud til multifunktionel jordfordeling. Kan søges af kommunerne, og evt. Naturstyrelse efter aftale med kommunerne.
  • Tilskud til lavbundsprojekter under landdistriktsprogrammet. Tilskud til alle nødvendige projektudgifter, herunder forundersøgelse, jordfordeling, anlæg, lodsejerkompensation. Kan søges af kommuner og Naturstyrelsen.

Spørgsmål & svar

Hvordan foregår udtagning af lavbundsjorder?

Ved udtagning af arealer skal der ske en vandstandshævning på arealet, så tørven ikke længere nedbrydes, dermed opnås en positivt klimaeffekt. Det foregår fx ved at dræn afskæres og grøfter fyldes. Man vil altså tilstræbe at genskabe den naturlige vandstand på arealerne, hvorved de bliver periodevis våde alt efter årstiden. Dermed genskabes også natur på arealerne, til gavn for dyr og planter. Den nye tilstand er varig. Der vil for hvert projekt blive taget stilling til, hvordan vandstandshævningen konkret foretages – det vil variere fra gang til gang.

Hvad sker der med arealet efter et lavbundsprojekt er afsluttet?

I de projekter hvor der gennemføres jordfordeling erhverver Naturstyrelsen arealet, gennemfører projektet og sælger arealet videre til markedspriser. Midlerne fra gensalg af arealer genanvendes til nye lavbundsprojekter. Alternativt gives kompensation til landmænd, som beholder ejerskabet til jorden. Satserne for kompensation fremgår af udkast til bekendtgørelse, som pt. er i høring. I alle projekter pålægges arealerne en servitut, der vil forbyde omlægning, gødskning, sprøjtning mv.

Hvad er jordfordeling?

Jordfordeling er et redskab til at bytte ejerskab af jord mellem mange lodsejere på en gang. I stedet for en masse skødehandler mellem enkeltlodsejere klares det hele i én samlet proces. Jordfordeling muliggør at omfordele ejerskabet af lavbundsjord og højjorde inden for et større projektområde, så en vandstandshævning kan ske inden for et projektområde. Jordfordeling kan ske i Naturstyrelsens ordning under multifunktionel jordfordeling og under lavbundsprojekter i landdistriktsprogrammet.

Hvordan fungerer Miljøstyrelsens tilskudsordning?

Der er afsat 255,5 mio. kr. til Miljøstyrelsens tilskudsordning. Tilskudsordningen tager især sigte på udtagning af arealer, som sker umiddelbart og uden jordfordeling, som er en tidskrævende proces. Den er det hurtige spor, der giver en hurtig gevinst, f.eks. hvor en enkelt stor lodsejer eller få lodsejere, som ønsker at beholde ejerskabet til jorden, kan få udtaget arealerne. Tilskud kan søges af kommuner, lodsejere og fonde i ansøgningsrunder. Ansøgninger om tilskud skal overholde minimumskrav til effekt og arealstørrelse og prioriteres ud over efter klimaeffekt, også efter synergier til andre hensyn, særligt vedr. natur, miljø og klimatilpasning.

Kommunerne har mulighed for at søge finansiering af jordfordeling via puljen til multifunktionel jordfordeling. De kan også søge i den eksisterende tilskudsordning til lavbundsprojekter, der er finansieret af landdistriktsmidler. Der tinglyses en servitut på projektarealerne om fastholdelse af naturlig hydrologi. Det betyder bl.a., at arealet ikke må dyrkes, og der må ikke tilføres gødning eller sprøjtemidler, men arealet må godt anvendes til ekstensiv landbrug som f.eks. græsning. Udtagningsindsatsen beror på frivillig lodsejerdeltagelse.

Hvad er Naturstyrelsens rolle?

Naturstyrelsen har en mangeårig erfaring med små og store projekter i det åbne land og en veletableret organisering omkring projektarbejde. Naturstyrelsen får overført 329 mio. kr. til at gennemføre udtagningsprojekter. Da det er staten selv, der råder over disse midler, kan projektarbejdet gå i gang med det samme – det skal ikke afvente tilskudssagsbehandling. Naturstyrelsen kan købe og sælge projektjord, købe erstatningsjord og anvende jordfordeling.

Der kommer herudover til at gælde de samme krav til effekt og arealstørrelse, som gælder for de projekter, der er omfattet af tilskudsordningen ligesom Naturstyrelsen ved udvælgelsen af projekter ud over klimahensyn også skal varetage andre hensyn, særligt vedrørende natur, miljø og klimatilpasning. Der skal også ske tinglysning af servitut på projektarealerne, svarende til de projekter, der gennemføres med tilskud. Udtagningsindsatsen beror på frivillig lodsejerdeltagelse. Naturstyrelsen samarbejder altid med de stedlige kommuner om projekterne.

Hvad koster det at udtage en hektar lavbundsjord?

Når Miljø- og Fødevareminisiteriet skal give overslag over forventede omkostninger til udtagning, regnes med en gennemsnitlig samlet hektarpris på 128.000 kr. per hektar og 133.000 kr. per hektar for projekter, der kræver jordfordeling. Dette er prisen med alle nødvendige udgifter for at gennemføre projekter. Ud over kompensation til landmanden omfatter disse udgifter fx etablering af diger, opgravning af dræn og forundersøgelser. Disse tal er baseret på erfaringer fra lavbundsordningen i landdistriktsprogrammet.

Kompensation

Bliver landmænd overkompenseret for udtagning?

Nej. Kompensationstaksterne er de fastsatte standardbeløb en lodsejer kan modtage som kompensation for det værditab, der følger af, at et areal udgår af drift ved etablering af et lavbundsprojekt. Kompensationstaksterne tager udgangspunkt i en beregning af indkomsttab/værditab, som er udregnet af IFRO (Københavns Universitet). Da der er tale om faste satser pr. hektar, vil den enkelte landmand kunne opleve satserne både ligger over eller under de individuelle tab, man kan opleve som landmand ved at arealet udtages af drift.  Kompensationssatserne er de samme i Naturstyrelsens projekter som i projekter, der får tilskud efter Miljøstyrelsens tilskudsordning.

Alternativt kan landmænd sælge deres arealer til staten (Naturstyrelsen), som betaler markedspris for arealerne. I begge situationer modtager landmanden dermed en markedsbaseret pris/kompensation for at lade sine arealer indgå i udtagningsprojekter.

Hvordan indgår §3 beskyttede naturarealer i udtagning?

§3 arealer indgår på lige fod med andre arealer i ordningerne. Hvis der er en god klimaeffekt knyttet til udtagningen af dem (gennem vandstandshævning), vil det indgå i klimaeffekten for projektet, som har betydning for prioritering af projekterne. Der er mulighed for kompensation til naturarealer med en lav takst.

Ejerskab

Skal staten eje de udtagne arealer?

Nej, som udgangspunkt skal arealerne være i privat eje. I Miljøstyrelsesordningen er dette altid tilfældet, i Naturstyrelsesordningen kan staten erhverve arealer for at lade dem indgå i en jordfordeling, og derefter videresælge dem til private. Kun i helt særlige tilfælde kan det komme på tale at staten vælger at beholde arealer, f.eks. hvis det er oplagt i forhold til arealer man allerede forvalter af hensyn til natur og friluftsliv.

Andet

Er alle midler til udtagning udmøntet med denne beslutning?

Nej, i denne omgang udmøntes første fase til og med 2022. Herefter tages der en ny beslutning om næste fase frem til 2030. I den forbindelse inddrages blandt andet erfaringer fra den første fase.

Der henvises desuden til høring af bekendtgørelse, der kan tilgås her. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri inviterer alle relevante parter til at afgive et høringssvar.