Klima-skovfonden skal gøre en forskel for klimaet i hverdagen ved at sikre konkret klimakompensation i Danmark. Den nationale klima-skovfond skal gå til at rejse mere skov til gavn for klimaet og en grønnere fremtid, og fonden kan støttes af private, virksomheder, kommuner og andre. Der er afsat 100 millioner kroner i 2020 til at starte klima-skovfonden.

Vi har her samlet en række spørgsmål og svar vedrørende aftalen om klima-skovfonden.

Sådan bliver fonden indrettet

Hvad skal Klima-skovfonden lave?

Klima-skovfonden skal først og fremmest bidrage positivt til det danske CO2-regnskab og understøtte Danmarks klimamål primært ved at plante mere skov og ved udtagning af lavbundsjorder i Danmark. Klima-skovfonden vil samtidigt skabe væsentlig synergi med vigtige hensyn i forhold til natur, biodiversitet, vandmiljø osv. 

Hvorfor har vi brug for en Klima-skovfond?

Vi har brug for handling på klimaområdet. Klima-skovfonden kan tilbyde troværdige klimaprojekter i Danmark for de virksomheder og borgere, der gerne her og nu vil gøre noget godt for klimaet. Virksomheder og borgeres bidrag til Klima-skovfonden vil blive opgjort, og man får mulighed for at anvende de købte CO2-enheder i egne klimaregnskaber, når CO2-effekterne er indtruffet. Fondens klimaprojekter skal leve op til de højeste internationale standarder og kan indgå i virksomheders indrapportering til fx Carbon Disclosure Project.

Hvem betaler for Klima-skovfondens aktiviteter?

Klima-skovfonden modtager 100 millioner kroner i startkapital fra staten, der er afsat på finansloven i 2020. Herefter skal fonden selv holde gang i økonomien ved hjælp af donationer fra f.eks. private og virksomheder. Det en af hovedideerne bag fonden, at den skal kunne aktivere privat kapital til klimaprojekter i form af skovrejsning og udtagning af lavbundsarealer, så vi kan sprede klimaindsatsen ud til alle.

Hvem kan bidrage til Klima-skovfonden?

Det kan du som borger, din virksomhed og alle, der har en interesse i at bidrage til Danmarks klimamål.  Man vil kunne opgøre og anvende de købte CO2-enheder i egne klimaregnskaber. Klima-skovfonden vil være åben for investeringer fra både privatpersoner, virksomheder og offentlige aktører.

Er fonden en del af staten?

Fonden bliver et uafhængigt organ i armslængde fra den almindelige statslige forvaltning. Den får sin egen formand, bestyrelse, sekretariat og rådgivende udvalg, som vil stå for fondens daglige aktiviteter. Formelt set vil der være tale om en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning, hvilket betyder, at den skal følge almindelige forvaltningsprincipper for statslige myndigheder.

Skal fonden eje arealerne?

Nej, det er ikke meningen. Fonden kan i forbindelse med jordfordeling have et midlertidigt ejerskab af arealer. Fonden skal i sig selv ikke over længere tid eje jord eller forvalte arealer, da dette vurderes dyrt og administrativt tungt.

Hvor skal skoven plantes?

Klima-skovfondens aktiviteter skal foregå i Danmark. Det er op til Klima-skovfondens kommende bestyrelse at bestemme, hvor den bedst etablerer projekter – det vil bl.a. afhænge af donorers ønsker, og hvor der er interesse fra lodsejere til at deltage. Fonden skal dog prioritere de steder, hvor de bedste klimaeffekter kan opnås.

Hvilken type skovrejsning skal fonden beskæftige sig med?

Skovrejsning i regi af fonden skal sikre en god klimaeffekt og samtidig sikre skove, der er robuste og stabile på lang sigt, og som har synergi til miljø, natur mv. Der vil bl.a. være krav om etablering af skovbryn samt opbygning af stabile og klimarobuste bevoksninger, fx med træartsblandinger, så risiko for stormfald og angreb af sygdomme og skadeinsekter minimeres. Fonden kan vælge at tilbyde forskellige ”skovrejsningspakker”, herunder pakker med høj fokus på klimaeffekt eller med øget fokus på synergieffekter som f.eks. biodiversitet, vandmiljø, kvælstofeffekter, friluftsliv mm. Dermed sikres det, at det bliver attraktivt at investere i fonden.

Hvad er forskellen på Klima-skovfonden og Den Danske Naturfond?

Klima-skovfondens hovedformål er at gennemføre klimaprojekter på dansk jord, med blik for synergieffekter til biodiversitet, vandmiljø, friluftsliv, kvælstofeffekter mv. Virksomheder og privatpersoner får gennem Klima-skovfonden mulighed for at bidrage til den danske klimaindsats, og anvende de købte CO2-enheder i deres egne klimaregnskaber, hvis de ønsker det. Klima-skovfonden har således et andet formål end Den Danske Naturfond, som har til formål at forbedre den danske natur gennem projekter, der skaber flere levesteder for dyr og planter og mulighed for store naturoplevelser. Desuden er Naturfonden etableret som en uafhængig, privat, non-profit fond.

Hvornår går det i gang?

Der arbejdes i øjeblikket på at få etableret Klima-skovfonden ved en særlov. Lovforslaget forventes fremsat i november. Det forventes, at der kan udpeges en bestyrelse inden udgangen af 2020. Fonden vil kunne være aktiv herefter, og virksomheder og privatpersoner vil kunne investere i fonden.

Miljø- of Fødevareministeriet vil som midlertidigt sekretariat for fonden kunne modtage donationer til at støtte fondens formål, men det bliver først muligt at købe CO2-enheder fra Klima-skovfonden, når fonden er juridisk etableret og dens klimabogføringsmetoder er helt på plads.

Fondens klimaeffekter

Hvordan opgøres Klima-skovfondens klimaeffekter?

Klima-skovfonden skal bidrage positivt til Danmarks officielle drivhusgasopgørelse, som årligt rapporteres til EU og FN. Den nationale opgørelse baseres på stikprøvemålinger foretaget af Københavns Universitet og er uafhængig af Klima-skovfondens bogføring.

Klima-skovfondens metodologi for beregning og monitering af CO2-effekter skal operere i overensstemmelse med IPCC’s retningslinjer for opgørelse af udledninger fra arealbaserede aktiviteter såvel som internationalt anerkendte standarder for frivillig klimakompensation. Klima-skovfonden er ansvarlig for regelmæssigt at udarbejde moniteringsrapporter baseret på de nærmere fastlagte opgørelsesmetoder. Projekterne skal verificeres af en uafhængig tredjepart. Klima-skovfonden vil løbende offentliggøre modtagne donationer og de tilhørende klimaeffekter, som disse modsvarer.

Hvis klimaeffekten tæller med i Danmarks nationale drivhusgasopgørelse og samtidig kan bruges i virksomheders individuelle klimaregnskaber, er der så ikke tale om dobbelttælling?

Nej, klimaeffekten opgøres kun formelt et sted, nemlig i Danmarks nationale drivhusgasopgørelse til EU og FN. Virksomheders frivillige klimaregnskaber opgøres helt uafhængigt af den nationale drivhusgasopgørelse – og der er således ikke tale om en dobbelttælling af effekten.

Hvordan sikres det, at fondens aktiviteter ikke erstatter andre planlagte aktiviteter på klimaområdet?

Et projekt betragtes som additionelt, hvis det kan sandsynliggøres, at projektet ikke havde fundet sted uden Klima-skovfondens initiativ og midler. Andre planlagte statslige tiltag fortsætter uafhængigt af Klima-skovfonden.

Hvordan sikres det, at skovene ikke ryddes, og at lavbundsarealerne permanent udtages?

Fonden vil føre kontrol med alle projekterne, således at varigheden og permanensen af projekternes og af CO2-optaget garanteres. Dertil pålægges projektarealerne tinglysninger, der sikrer varighed. På arealerne, som indgår i en skovrejsning, kræves fredskovspligt, hvormed arealerne varigt sikres som skov og skal drives efter skovlovens regler om bæredygtig drift. Der kan evt. tinglyses yderligere restriktioner, herunder ift. biodiversitet eller klimaoptimeret drift. På lavbundsarealer, der tages ud af drift, tinglyses servitutter om ny varig tilstand, der ikke må tilbageføres (i lighed med nuværende vådområdeprojekter). Ekstensive aktiviteter som f.eks. græsning kan fortsat foregå på de vådgjorte arealer. Dette skal garantere en længerevarende klimaeffekt.

Skal Klima-skovfonden udelukkende fokusere på klima?

Fonden vil prioritere projekter med høj klimaeffekt og samtidig tage hensyn til synergier. Fonden kan vælge at tilbyde forskellige produkter med øget hensyn til synergier, herunder biodiversitet, vandmiljø, kvælstofeffekter, friluftsliv mm.

Hvor lang tid går der, før Klima-skovfondens projekter får en klimaeffekt?

Optaget af CO2 varierer alt afhængigt af, hvilke træarter, der plantes. Typisk forekommer den største årlige kulstofbinding i 20-40 år efter etableringen af skoven. Ved lavbundsprojekter indtræffer effekten med det samme projektet er gennemført.

Nettoreduktioner af drivhusgasudledninger i LULUCF-sektoren tager tid. Kan man købe CO2-enheder inden nettoreduktionerne har fundet sted?

Da CO2-optaget tager tid, kan Klima-Skovfonden sælge ex ante-enheder, dvs. CO2-enheder, som genereres før CO2-optaget har fundet sted. Dette sikrer, at Klima-skovfonden kan være operationel med det samme. Enhederne giver bevis for et forventet fremtidigt optag, men kan ikke bruges i virksomheders frivillige klimaregnskaber, før optaget er verificeret. Når optaget er verificeret, overgår ex ante-enheden til at være en ex post-enhed i Klima-skovfondens CO2-register.

For virksomheder eller private

Hvad får jeg ud af det?

Du eller din virksomhed kan markere, at I har bidraget til at nedbringe Danmarks samlede klimaaftryk. Du gør en forskel for klimaet og bidrager samtidig til, at der plantes mere skov og udtages kulstofholdige lavbundsjorder i Danmark. Fonden udsteder beviser i form af såkaldte CO2-enheder til virksomheder eller privatpersoner, der svarer til det der doneres til fonden. En CO2-enhed svarer til 1 ton CO2-ækvivalenter. CO2-enhederne kan tælle med i virksomheders egne, frivillige klimaregnskaber, og virksomheder kan opgøre og anvende dem i deres indrapporteringer til fx Carbon Disclosure Project.

Hvad koster en CO2-enhed?

Prisen for en CO2-enhed vil tage udgangspunkt i omkostningerne ved at fange 1 ton CO2-ækvivalenter ved skovrejsning eller forhindre udledningen af 1 ton CO2-ækvivalenter ved udtagning af lavbundsjorder. Der vil som udgangspunkt ikke være et minimumsbeløb for, hvad man skal betale ind til fonden for at modtage et bevis på, at man er med til at reducere nettoudledningen af CO2 i Danmark. Alle kan være med, og alle bidrag tæller.

Kan min virksomhed opnå klimaneutralitet ved at investere i CO2-enheder udstedt af fonden?

Der eksisterer på nuværende tidspunkt ingen statslig regulering af eller krav til virksomheders frivillige regnskaber, herunder til under hvilke omstændigheder en virksomhed kan påkalde sig klimaneutralitet som følge af investeringer i klimakompensation. Virksomheders frivillige klimaregnskaber opgøres helt uafhængigt af de nationale drivhusgasopgørelser til EU og FN og af det regulerede marked for kvotehandel (EU ETS). Virksomheder vil kunne indrapportere deres bidrag til det internationalt anerkendte oplysningssystem Carbon Disclosure Project, når CO2-optaget har fundet sted, og CO2-enhederne er overgået til at være ex post-enheder i fondens register. Kompensation i form af et bidrag til klimaprojekter kan aldrig erstatte det allervigtigste, som er at begrænse sine udledninger, der hvor det er muligt.

Kan min virksomhed veksle CO2-enheder udstedt af Klima-skovfonden til ETS-kvoter?

Nej, ETS-virksomheder kan ikke veksle donationer til Klima-skovfonden til ETS-kvoter.

Kan jeg kompensere for mit klimaaftryk gennem Klima-skovfonden?

Danskernes og regeringens klimaindsats skal altid handle om først og fremmest at reducere udledninger, hvor vi kan. Men selvom vi skifter til LED-pærer og tager cyklen, er der ofte en udledning tilbage, som er svær at undgå her og nu. Her kan Klima-Skovfonden tilbyde klimareduktioner af en kvalitet, som har verdensklasse. Kompensationen vil ske ved at bidrage til de danske målsætninger gennem projekter med maksimal troværdighed i Danmark. Der vil ikke nødvendigvis være tale om kompensation på den måde, nogle internationale aktører definerer begrebet.

Hvad hvis CO2-optaget ikke bliver som ventet?

Som sikkerhed for projekternes permanens skal Klima-skovfonden allokere en vis andel af alle CO2-enheder til en ’buffer’, som kan dække over uforudsete CO2-tab, fx i forbindelse med skovbrande eller stormfald.

Hvordan sikres det, at en CO2-enhed kun sælges en gang?

Klima-skovfonden skal oprette og administrere et CO2-register, hvorigennem den kan redegøre for igangværende projekter og verificerede optag. Registret er administrationsgrundlaget for opgørelse af CO2-effekten for den enkelte virksomhed eller borger. Det vil blive frivilligt, om købere af CO2-enheder eller donorer vil have deres navn stående offentligt i fondens register.

Hvordan donerer jeg som privat til Klima-skovfonden?

Når fonden er etableret, vil du kunne donere til fonden via bl.a. fondens hjemmeside.

Hvis en borger eller virksomhed investerer i Klima-skovfonden som kompensation for udledninger fra en international flyrejse, er der så ikke tale om dobbelttælling?

Om den enkelte dansker eller virksomhed vælger at se sit bidrag til Klima-skovfonden som kompensation for udledninger fra fx flyrejser er op til den enkelte. Det væsentlige er, at investeringer i Klima-skovfonden leder til reelle klimaprojekter på dansk grund, som bidrager til at reducere Danmarks udledninger, og samtidig skaber synergi med miljø og natur.

For lodsejere

Hvordan kan lodsejere deltage?

Tildeling af støtte fra fonden vil ske igennem en ansøgningsrunde, hvor en lodsejer, som stiller arealer til disposition for fonden, kan søge om støtte fra fonden. Lodsejere kan være privatpersoner, virksomheder, kommuner mv. Fonden offentliggør samtidig med ansøgningsrunden information om fondens udvælgelsesprocedure samt de kriterier, som vil indgå i fondens vurdering af ansøgningerne. Projekter kan etableres på privatejet areal samt på arealer, der ejes af kommunale eller regionale myndigheder mv.

Fonden skal på markedsvilkår betale for entreprenører, som på fondens vegne udfører aktiviteterne, herunder indkøb af træer, plantning og forberedelse af arealerne på lodsejernes arealer. Som lodsejer har du derfor mulighed for at få en ny skov eller udtaget et lavbundsareal på dine arealer, idet fonden sørger for realisering af dette. Som lodsejer beholder du ejerskabet til arealet og der vil blive tinglyst en servitut med krav om at opretholde skoven/udtagningen.

Fonden arbejder på baggrund af frivillig deltagelse af lodsejere.