Madspild er når mad, der kunne være spist af mennesker, af en eller anden grund bliver smidt ud.

Madspild forekommer i alle dele af fødevareværdikæden – fra jord til bord. I primærproduktionen medfører efterspørgslen på standardiserede produkter for eksempel, at produkter såsom æbler og salat kan blive frasorteret alene pga. en ”forkert” størrelse. I fødevareindustrien kan der opstå madspild bl.a., fordi det kan være vanskeligt at forudsige butikkernes behov den efterfølgende dag. Detailledet forsøger at leve op til kundernes forventning om fyldte hylder med helt friske produkter, og i hjemmet sker det ofte, at vi glemmer hvad vi allerede har i køleskabet, og derved kommer til at købe produktet igen.

Forebyggelse af madspild kræver derfor en indsats i alle dele af fødevareværdikæden. Vi har alle sammen et ansvar for at reducere madspild.

Vil du forebygge madspild?

Hvis du vil have hjælp til at reducere dit eget madspild, så kan du finde gode råd hos både Miljøstyrelsens hjemmeside  og Fødevarestyrelsens hjemmeside.