Gå til hovedindholdet

Fiskekvoter

Med udgangspunkt i EU Kommissionens forslag fastsætter Rådet hvert år fiskerimulighederne for det følgende år for næsten 200 fiskebestande. Rådet træffer beslutningen om kvoterne i Østersøen på et møde i oktober og for farvandene uden for Østersøen i december. For dybhavsarterne vedtages en særlig forordning, der er gældende for to år.
 
EU Kommissionens forslag udarbejdes på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES), der er et samarbejde mellem biologer fra landene i Nordatlanten. EU-Kommissionen har yderligere sit eget rådgivningsorgan, Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité (STECF), som vurderer biologiske, økonomiske og sociale aspekter forud for den endelige fremlæggelse af forslaget.
 
Rådgivningen fra ICES baserer sig på princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). For en række af de vigtigste bestande er der fastsat flerårige forvaltningsplaner. Forvaltningsplanerne indeholder langsigtede mål for bestandsudvikling, grænser for fiskeridødeligheden og faste minimumsgrænser for bestandsstørrelse. Overordnet er formålet med forvaltningsplanerne at sikre et udbytterigt og bæredygtigt fiskeri på længere sigt.
 
Fordelingen af fangsttilladelser medlemslandene imellem følger de fordelingsnøgler, som blev fastlagt i 1983 i forbindelse med vedtagelsen af EU's første fælles fiskeripolitik. Fordelingsnøglen er baseret på princippet om relativ stabilitet, hvor medlemslandene er sikret faste andele af den samlede fangstmængde og bygger på afvejninger i forhold til historisk fiskeri, hensyn til særligt fiskeriafhængige områder og tab af fiskerirettigheder i tredjelandsfarvande.
 
Kvoterne for de enkelte medlemslande fastsættes for ét kalenderår ad gangen, for dybhavsarter dog to år. For bestande, der migrerer til farvande uden for EU’s eksklusive økonomiske zone (200 sømil fra kysten) fastsættes kvoter i samarbejde med de relevante lande udenfor EU. EU deler især mange bestande med Norge, og den årlige aftale med Norge om forvaltning af fælles bestande og gensidig adgang i Nordsøen og Skagerrak er meget vigtig for Danmark.
  
Gennem aftaler med tredjelande og internationale fiskerikommissioner om udnyttelsen af ressourcerne i internationalt farvand har EU opnået adgang til fiskeressourcer på det meste af kloden. De vigtigste fiskeriaftaler for EU er aftalerne med Grønland, Mauretanien, Senegal, Guinea-Bissau samt aftaler med en række andre lande på den sydlige halvkugle, hvor EU har sikret sig kvoter for især tunfisk i bytte for finansiel kompensation og udviklingsstøtte til fiskerisektoren i de pågældende lande.
 
De enkelte medlemsstater fastsætter de nærmere regler og retningslinjer for udnyttelse af tildelte EU-kvoter. Hvis en kvote overfiskes, foretager Kommissionen fradrag i de enkelte medlemslandes kvoter for det efterfølgende år, og der kan i sidste ende rejses sag ved EU-Domstolen.
 
Medlemsstaterne har også mulighed for i løbet af året at bytte kvoter med hinanden med henblik på at optimere kvoteudnyttelsen og tilpasse kvoterne til det aktuelle kvotebehov.

Kontakt

Departementet
Miljøenheden
Tlf. 33 92 37 02
Mail: miljoe@fvm.dk

MENU